Jagthunde - drivende og støvere. Den bosniske støvers
kraftige, ru pels beskytter hunden effektivt selv i det barskeste vejr og i det
stiveste. tornekrat
MENTALITET: Den bosniske og de tre jugoslaviske støverracer
har mange træk tilfælles og minder desuden megetom tilsvarende racer fra
landene længere mod nord. De er generelt venlige, rolige og afslappede i
familien og omgængelige over for fremmede mennesker og dyr. Men de er først og
fremmest ivrige og energiske jagthunde og kun egnede som familiehunde hos
mennesker, som forstår deres dobbeltsidige væsen og er indstillet på at
imødekomme deres behov.
BEHOV: De har et umådeligt behov for at bruge deres fine
lugtesans og behøver mange opgaver, som stimulerer dem mentalt Desuden har de
brug for rigelig fysisk motion og et godt socialt liv med nær menneskelig
kontakt
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er selvstændige hunde,
som nok holder forholdsvis god kontakt, men som også gerne bevæger sig langt
væk fra deres ejer. Selv den mest vedholdende træning vil næppe holde dem
tilbage, når en interessant fært tænder jagtlysten. Så hjælper kun line eller
et effektivt hegn.
PELS OG PLEJE: Den bosniske støver har en kraftig og strid
dækpels med tæt underuld, som beskytter effektivt mod selv det barskeste vejr.
De tre jugoslaviske støvere er korthårede med nogen underuld, så pelsen er
alligevel robust. Racerne fælder en del i overgangsperioderne, men de kræver
ellers kun ubetydelig pelspleje.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: De opmærksomme
hunde lærer hurtigt og gerne. Indlæringen bør begynde tidligt og være venlig og
samtidig konsekvent. Træn varieret i korte og tempofyldte sekvenser og med
skiftende belønninger. Læg hovedvægten på øvelser, der styrker samarbejdet.
OPRINDELSE: Racerne er meget gamle, og deres baggrund er
ukendt. Den nu uddøde keltiske bracke er formentlig stamfader til alle de
mellem- og østeuropæiske drivende jagthunde, hvoraf nogle kan være blevet
krydset med mynder længere østfra. Opdrættet har altid taget sigte på hundenes
jagtegenskaber, mens deres udseende var underordnet. Områdets afsondrethed og
utilgængelige terræn har dannet basis for udviklingen af de forskellige lokale
racer, som alle er næsten ukendte uden for deres hjemland.
Bosnisk ruhåret
støver
De vilde bjerge i Bosnien er hjemsted for mange slags vildt.
Områdets jagthund er hårdfør og udholdende, og den klarer enhver tænkelig
opgave. Racen er meget gammel og var tidligere kendt under navnet illyrisk
støver. Den stammer formodentlig fra slanke, langbenede mynder, som for flere
hundrede år siden blev krydset med lokale bondehunde. Den blev internationalt
anerkendt i 1965.
FAKTA
HØJDE: Hanner 46-56 cm. Tæver lidt mindre.
VÆGT: 16-24 kg.
FARVER: Hvedefarvet, rødgul, grå eller gråsort evt med
mindre, hvide aftegninger, tofarvet eller trefarvet.
HJEMLAND: Bosnien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Bosanski Ostrodlaki Gonic-Barak.
Jugoslavisk trefarvet
støver
Dens hurtighed og lange ben har den fået i arv fra mynder
østfra. Begge dele gør den værdsat til jagt på både små- og storvildt,
fortrinsvis i åbent terræn. Den bruger i højere grad end andre drivende
jagthunde sit syn under jagten. Endnu et træk, som peger tilbage på mynderne.
Racen var tidligere almindelig ned mod grænsen til Grækenland, men den er i dag
meget fåtallig og i fare for helt at forsvinde.
FAKTA
HØJDE: 45-55 cm for begge køn.
VÆGT: 16-24 kg.
FARVER: Trefarvet hvid-tan-sort.
HJEMLAND: Jugoslavien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Jugoslovenski Trobojni Gonic.
Jugoslavisk
bjergstøver
Racen er tilpasset jagten i bjergrige egne, hvor den enten
arbejder sammen med flere eller alene med sin fører. Den er smidig og
udholdende, når den med høj klangfuld røst driver vildtet foran sig, og den er
grundig og vedholdende, når opgaven er at finde skadet vildt. Det er den
kraftigste og mest alsidige og robuste af områdets støvere. De senere års
uroligheder på Balkan har reduceret antallet væsentligt.
FAKTA
HØJDE: Hanner 49-54 cm. Tæver 44-49 cm.
VÆGT: 20-25 kg.
FARVER: Sort med afgrænsede rødbrune aftegninger.
HJEMLAND: Jugoslavien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Planinski Gonic.
Balkan støver
Denne støver var engang den almindeligste jagthund i
området. De jagede som regel flere sammen og blev brugt til al slags vildt. Den
har været kendt i mindst 300 år fra Slovenien i nord til størstedelen af
Eksjugoslavien i syd. Den arbejder utrætteligt i selv det vanskeligste terræn
og er navnlig kendt for sin kraftige stemme, som varierer i klang efter det
vildt, den driver foran sig.
FAKTA
HØJDE: Hanner 46-54 cm. Tæver 44-52 cm.
VÆGT: 18-20 kg.
FARVER: Ræverød eller hvedefarvet med sort sadel.
HJEMLAND: Det tidligere Jugoslavien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Balkanski Gonic.