Logo

Dansk-svensk gårdhund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dansk-svensk gårdhund

 

Vagt- og gårdhunde. Gårdhunden var engang en fast del af livet på landet i Danmark ikke kun hos grisehandleren i Matador.

 

HØJDE: Hanner 34-37 cm. Tæver 32-35 cm.

VÆGT: 10-12 kg.

FARVER: Hvid skal være dominerende, men med aftegninger i form af ens eller flerfarvede pletter i forskellige kombinationer.

HJEMLAND: Danmark og Sverige.

INTERNATIONALT RACENAVN: Endnu ikke fastlagt.

 

MENTALITET: En livlig hund, der elsker aktivitet af enhver art. Den kaster sig med begejstring ud i al slags leg, især sammen med børn, men den har også let ved at afreagere og falde til ro igen. Den elsker mennesker og søger gerne selskab. Over for fremmede er den nysgerrig, frimodig, glad og tryg. En festlig selskabshund, som trives fint flere sammen.

 

BEHOV: Et energibundt som kræver både opmærksomhed og beskæftigelse. Graver gerne og ivrigt efter mosegrise og smågnavere, så haveejere gør klogt i ikke at være alt for nærtagende.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Gårdhunden er lynhurtig både på benene og i hovedet. Jagtinstinktet er velbevaret, og den kan springe højt og klatre over ethvert hegn, når den ser et formål med det. Den er dog ikke tilbøjelig til at strejfe, og den holder hele tiden tæt kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, hård og glat, og den kræver i sig selv så godt som ingen pleje. Den fælder dog meget to gange om året, og de stive hår har en irriterende evne til at bore sig lodret ned i møbler og op i fodsåler, hvor de begge steder kan være lidt svære at fjerne.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: En kvik og lærenem hund, der virkelig gerne vil samarbejde. Den kan være så ivrig for at lære, at den er svær at styre, og man skal være meget hurtig med anvisninger og ros, ellers overhaler hunden en og er hurtigt i gang med noget andet.

 

OPRINDELSE: Allerede for langt over tusind år siden var typen udbredt fra Skåne over Danmark til Nordtyskland. Det viser arkæologiske udgravninger. Gårdhunden er ikke nogen terrier, men en pinscher, som var uundværlig på enhver landejendom til at holde stalde og lader fri for rotter og mus og som alarmklokke, når nogen nærmede sig. Avlen har i århundreder været noget tilfældig, men i 1980'erne begyndte det målrettede arbejde, som skal føre til international anerkendelse også uden for Norden.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Dyrebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her