Jagthunde stående. En god familiehund hos jægere og aktive
mennesker med interesse for at færdes meget i naturen
HØJDE: Hanner 54-60 cm. Tæver 50-56 cm.
VÆGT: 26-35 kg.
FARVER: Hvid med brune aftegninger, som enten er store og få
eller mange små pletter.
HJEMLAND: Danmark.
INTERNATIONALT RACENAVN: Gammel dansk hønsehund.
MENTALITET: Den er generelt behersket og ligevægtig. Rolig
og stilfærdig i familien, overbærende og tålmodig over for familiens børn og
omgængelig i forhold til fremmede og andre hunde. Dens tiltalende væsen gør den
velegnet som familiehund dog helst hos aktive mennesker med interesse for og
lyst til at færdes meget i naturen.
BEHOV: Den har brug for masser af fysisk motion, hvor den
både får mulighed for at bevæge sig frit, bruge sin fine lugtesans og
apportere. Nær menneskelig kontakt er også vigtig for dens trivsel.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Under jagten bevæger den
sig forholdsvis langsomt. Den arbejder selvstændigt, men bevarer altid
kontakten med jægeren og løser sin opgave som stående hønsehund uden at skabe
unødig uro i terrænet. Den er sjældent tilbøjelig til at gå sine egne veje.
PELS OG PLEJE: Den korte og tætte pels føles hård. Den
beskytter ikke meget mod vejrliget, men hunden er robust og ikke kuldskær. Løse
hår og støv fjernes let med en gummibørste eller et fugtigt vaskeskind. Gør det
dagligt, ellers ses navnlig de hvide hår tydeligt på møbler og tæpper.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er
opmærksom, lærevillig og glad for at samarbejde. Den hurtigste og mest holdbare
indlæring får man, når træningen gennemføres med hensynsfuld, venlig og
motiverende konsekvens. Beløn hurtigt og varieret og skift ofte træningsmiljø.
OPRINDELSE: Nordens eneste stående jagthunderace opstod
tidligt i 1700-tallet ved krydsning af omrejsende tateres hunde med lokale
gårdhunde. Taterhundene, der formentlig havde et væsentligt islæt af spanske
pointere, var kraftige og blev foruden til jagt brugt som træk- og lastdyr.
Gårdhundene var støvere af type som forfaderen til blodhund. Racens gode næse
og evnen til at holde kontakt med jægeren gjorde den i 1800-tallet til Danmarks
mest anvendte jagthund, og den er stadig populær herhjemme.