Se billedoversigt
Lille lappedykker, Tachybaptus ruficollis - Lille, buttet
svømmefugl med svovlgul plet ved næbvigen.
Vandfugl, der i form nærmest minder om en stor ælling. Lever
meget skjult og dykker ved mindste forstyrrelse.
Meget lille, buttet vandfugl, der minder om en stor ælling.
Har i yngledragten kastanjebrune kinder og en tydelig svovlgul plet ved
næbvigen. Vinterdragten er ensfarvet brunlig. Ret almindelig ynglefugl, der
forekommer over det meste af landet. Lever mere skjult end de øvrige
lappedykkere og yngler i små søer og damme med tæt vegetation. Dykker efter
føden, der består af forskellige smådyr. Mangler iøjnefaldende parringsspil som
de andre lappedykkere. Standfugl, der om vinteren holder til i større, rolige
vandløb, men i strenge vintre med isdække samles ved kyster, i havne og i
større åer.
KENDETEGN
Udstøder gennemtrængende, fin og høj trille
Ungfugle har stribet hoved og hvid kind
Mørkebrun overside i yngledragt
Kastanjebrun kind og gul næbvig
Smal brun vinge og bagudhængende fødder
Blegere i vinterdragt med hvid strube og gulbrun
hals
Lyst ved halen og brunlig kropsside, når fjerene
rejses
25-29 cm, 100-290 g.
STATUS I DANMARK
Ret almindelig ynglefugl, der forekommer over det
meste af landet. På grund af artens meget skjulte levevis er ynglebestanden
svær at opgøre, men tæller nok omkring 1.000 par.
LEVEVIS
Lever meget skjult i yngletiden, hvor den for det
meste opholder sig i den tætte vegetation: Derfor erkendes den mest på den
kraftige og meget karakteristiske, trillende stemme, der kan høres hele foråret
igennem. Dykker efter føden, der består af insekter, haletudser, krebs- dyr og
småfisk, sidstnævnte dog ofte forbavsende store i forhold til fuglens ringe
størrelse. Har ikke noget iøjnefaldende parringsspil som de andre lappedykkere,
hvilket hænger sammen med, at den færdes i tilgroede vandhuller. Han og hun bruger
i stedet stemmen til at kommunikere med.
UDBREDELSE
Træffes over hele landet og er vidt udbredt i Europa.
LEVESTED
Yngler i helt små søer og damme. Uden for
yngletiden ved kyster og i søer og åer.
TRÆK OG OVERVINTRING
De danske ynglefugle er for det meste standfugle,
der uden for yngletiden kun strejfer en smule omkring. Søger først på vinteren
mod isfrie områder i søer, fjorde og større åer. Under isvintre er dødeligheden
meget høj, fordi den lille fugl kun har fedtreserver til at imødegå få dages sult.
KAN FORVEKSLES MED
Krikand, der er mere aflang og har et bredere, typisk
andenæb.
Blishøne, der er sort med hvid blis og lyst næb.
Grønbenet rørhøne, der har lyse pletter og spids hale.