Sule - Sula bassana
Meget stor og tung havfugl med lange, spidse vinger, et
langt og spidst næb og en ret lang og kileformet hale. Den voksne fugl er
skinnende hvid med sorte vingespidser. Ungfuglene er helt mørke det første år,
hvorefter de bliver gradvis lysere og helt udfarvede i 4-5-års alderen. Flugten
foregår med stive vingeslag afbrudt af svæve- og glideflugt. Ret almindelig
trækgæst langs den jyske vestkyst, fåtallig i Kattegat og sjælden i de indre
farvande. Yngler i kolonier på fuglefjelde på De Britiske Øer, Færøerne, Island
og Norge. Styrtdykker efter fisk. Overvintrer i Atlanterhavet mod syd til
Vestafrika.
Se billedoversigt