Lille skallesluger - Mergus albellus
Meget lille dykand, som er mere andelignende end de andre
skalleslugere, på størrelse med en troldand. De sort- og hvidbrogede hanner
lyser op og er meget kendelige. Fåtallig træk- og vintergæst nordfra. Træffes
langs kyster og i havneområder, samt i større søer, flest i den østlige del af
landet. Optræder for det meste enkeltvis eller få sammen, i alt omkring tusind
fugle i hele landet. Lever af mindre fisk, som den fanger ved kortvarige
dykninger. Fra ynglepladserne i det nordligste Skandinavien og Rusland ankommer
fuglene meget sent til vinterkvarteret i Vesteuropa, herunder Danmark.
Se billedoversigt