Sædgås - Anser fabalis
Lidt mindre og slankere end grågåsen og meget mørkere, især
på hoved og hals. Næbbet er orange med forskellig udstrækning af sort. I
flugten syner vingerne meget mørke. Almindelig træk- og vintergæst nordfra,
hvor den yngler i det nordlige Skandinavien samt Nordrusland. Fouragerer i
flokke på nogle få store herregårdsmarker, især i Syd- og Vestsjælland, på
Lolland samt i Nordjylland, kun fåtalligt andre steder. Meget traditionsbunden
og knyttet til ganske bestemte steder. Som andre gæs udpræget planteæder. Meget
sky og det er svært at komme flokkene nærmere end et par hundrede meter,
hvilket heller ikke er tilrådeligt af hensyn til fuglene.
Se billedoversigt