Toppet skallesluger - Mergus serrator
Lang og slank dykand med langt og smalt, spidst næb og en
strittende nakketop. Ligger meget lavt i vandet, når den svømmer. Kendes fra
stor skallesluger på hannens nøddebrune bryst og hunnens mere strittende
nakketop. Ret almindelig ynglefugl og almindelig træk- og vintergæst. Træffes
spredt langs vore kyster over det meste af landet. Lever som andre
skalleslugere af småfisk, som fanges og fastholdes med det lange, smalle næb,
der er savtakket på indersiden. De danske ynglefugle er standfugle, der holder
til ved vore kyster året rundt. Om efteråret desuden et betydeligt tilskud af
fugle nordfra.
Se billedoversigt