Vandrikse - Rallus aquaticus
Minder i statur om grønbenet rørhøne med iøjnefaldende hvide
underhalefjer. Brunlig overside og sorte og hvide bånd på siden af kroppen.
Kendes bedst på sin ejendommelige stemme, der består af gryntende, stønnende og
skrigende lyde. Sangen er en række kraftige, hæse gyp, som gentages og accelererer
mod slutningen. Ret almindelig ynglefugl og trækgæst over det meste af landet.
Holder til ved søer og i større moser, men lever skjult i den tætte
sumpvegetation. Kan med sit lange næb på hejremaner fange småfisk, vandinsekter
og krebsdyr. Overvintrer i Vest- og Sydeuropa, enkelte i Danmark.
Se billedoversigt