Enkeltbekkasin - Lymnocryptes minimus
Meget lille, lavbenet vadefugl, betydeligt mindre end
dobbeltbekkasinen og helt andre proportioner med kortere næb og hale og mere
afrundede vinger. Kryptiske farver med gullige længdestriber på ryggen. Er som
regel tavs, når den flyver op. Flyver væk i lav højde, ikke i siksak som
dobbeltbekkasinen, og lander hurtigt igen. Ret almindelig trækgæst nordfra,
især om efteråret, og fåtallig vintergæst. Opholder sig mest i moser og fugtige
enge, og er vanskelig at få at se. Søger føde ved at bore næbbet ned i blød
bund efter orme og snegle. Overvintrer i Vest- og Sydeuropa samt Afrika, en del
fugle også i Danmark.
Se billedoversigt