Svaleklire - Tringa ochropus
Lille, elegant vadefugl med næsten helt sort ryg og vingeoverside,
i tydelig kontrast til den hvide underside og hale. Har en let og flagrende
flugt med pludselige kast til siden. Udstøder under flugten sit gennemtrængende
varselskald, tluit-vitt-vitt. Sjælden ynglefugl, men ret almindelig trækgæst
nordfra. Kun omkring 50 ynglepar i hele landet, flest i Nordsjælland. Uden for
yngletiden spredt over det meste af landet, enkeltvis eller få sammen. Optræder
ved søer og moser. Benytter som redeunderlag en gammel, forladt drosselrede i
et træ. Overvintrer i det sydvestlige Europa samt Afrika.
Se billedoversigt