Hedelærke - Lullula arborea
Ligner sanglærken meget men kendes på den korte hale uden
hvide kanter, de lyse øjenstriber, der mødes i nakken, og de mørke og lyse
kontraster på vingekanten. Sangen er ikke nær så vedvarende og kraftig som
sanglærkens. Fåtallig ynglefugl og fåtallig trækgæst fra Sverige. Yngler i tørt
og sandet terræn i tilknytning til nåletræsplantager, hyppigst i Midt- og
Nordjylland og meget sjældent uden for Jylland. Forekommer som trækgæst over
det meste af landet. Sidder gerne i toppen af træer og buske eller på
elledninger. Overvintrer i Vest- og Sydeuropa, enkelte også i Danmark.
Se billedoversigt