En celles eller organismes arvelige (genetiske) beskaffenhed. Dette begreb omfatter alle arvelighedsfaktorer, der er til stede, uanset om de viser sig eller ej, i modsætning til fremtoningspræg (fænotype), der kun angår de egenskaber, som organismen virkelig udviser.
Denne forskel illustreres bedst ved et eksempel. Menneskets øjenfarve styres af et enkelt par arvelighedsfaktorer. En person med to faktorer for »brune øjne« udvikler brunt farvestof i øjets regnbuehinde. En person med en faktor for »brune øjneog en for »blå øjne« får også brune øjne, idet »brunøje«-faktoren er stærkere end (dominant i forhold til) faktoren for »blå øjne« og dækker dens virkning, og en sådan person er i virkeligheden umulig at skelne fra en, som har to »brunøje«-faktorer. Fremtoningspræget er nøjagtig det samme i begge tilfælde, idet begge udvikler helt den samme brune øjenfarve. Men de arvelige egenskaber, dvs. anlægspræget, er forskellige. Den ene person kan kun overføre »brunøje«-faktorer til sine børn, hvorimod den anden kan videregive både »brunøje« - og »blåøje«-faktorer.
.............................................................................................................