ORDEN: Anura. KLASSE: Amphibia.
En underorden af Anura, dvs. springpadder. De har en rygsøjle med konkav forende og mangler ribben. Den eneste familie, Pelobatidae, har medlemmer i Europa, Nordamerika og Asien. De kaldes »spadefodtudser« på grund af deres graveredskab, et halvmåneformet, hornagtigt fremspring på siden af foden. Den vestamerikanske form, Scaphiopus couchi, lever i halvørken egne og kan grave sig adskillige fod ned under jorden for at undgå udtørring. Den europæiske løgfrø, Pelobates fuscus, lever i sandede egne og afgiver, når den fanges, et sekret, der siges at lugte som hvidløg, heraf dens danske navn.
.............................................................................................................