Impala, nogle af de mest yndefulde antiloper. Herover hunner, herunder hanner, der gnider horn.
FAMILIE: Bovidae. ORDEN: Artiodactyla. KLASSE: Mammalia.
Slankt byggede, yndefulde, hurtigløbende drøvtyggere med hule horn. Således defineret dækker udtrykket alle medlemmer af oksefamilien undtagen kvæg-bøffelgruppen og får, geder, gemsen og dens slægtninge samt den amerikanske gaffel buk (amerikanernes »antelope«), det eneste nulevende medlem af familien Antilocapridae. Der findes derfor ikke en enkelt zoologisk gruppering, som dækker begrebet »antiloper«.
En almindelig oversigt over antiloper (undtagen gaffelbukken) og deres slægtninge findes under overskriften oksefamilien, og detaljerede beskrivelser af de forskellige slags antiloper finder man under deres respektive navne: antilope (firhornet), blåbuk, bongo, chiru, dibatag, dværgantilope, dykkerantilope, elsdyrantilope, gazelle, gnu, hartebeest, impala, kudu, mendes-antilope, nilghai, oryx, rhebok, roan-antilope, rød buk, sabelantilope, saiga og vandbuk.
antiloper, firhornede. Tetracerus quadricornis. En lille antilope, der lever i Indien på græsbevokset land og i den åbne jungle. Den er nærtbeslægtet med nilgaien.
Hannen har to par horn, det bageste par er 8-10 cm lange og sidder det sædvanlige sted; det forreste par er 1-2,5 cm lange og sidder over eller lige foran øjnene. Hornene er lige, glatte og med skarp forkant. Hunnerne har ikke horn. Dyrene er 65 cm høje og vejer 17-21 kg. Farven er mat rødbrun, hvid på undersiden og bliver lysere og mere gul med alderen. Der er en mørk stribe på forsiden af hvert ben og en nøgen, sort spalteformet kirtel foran hvert øje.
Den firhornede antilope, der også kaldes chousingha, lever enkeltvis i det høje græs, hvor den søger skjul, og hævder et bestemt område nær vand. Den findes særlig i bakkeland, fra Himalayas forland til Cape Comorin, men ikke på Malabarkysten. Om foråret samles hunner med nye, lysebrune farver i små grupper, og hannerne udstøder en lav, fløjtende kalden, som synes at tiltrække hunnerne til hannernes områder. Parringen finder sted sent om foråret i regntiden. Drægtighedsperioden er fra otte til otte og en halv måned, og ungerne, en til tre i antal, fødes i januar eller februar.
De firhornede antiloper er meget territoriehævdende, og i det mindste hannen synes ret aggressiv. Vandingsstedet, hvor antiloperne vælger område, kan lige så godt være en landsbydam som et vandløb. Inden for hvert territorium er der særlige ekskrementsteder. Dyrene går og løber ret stødvis. Slægten er blevet sammenlignet med dykkerantiloperne, og der kan muligvis bestå et fjernt slægtskab.
.............................................................................................................