En af de egenskaber, der adskiller mennesket fra resten af dyrene, er dets evne til at betragte sig selv og overveje sine egne bevæggrunde. Denne evne til selviagttagelse er det grundlag, psykologien er baseret på. Når vi tænker over menneskelig adfærd, går vi ud fra den underforståede antagelse, at andre menneskers bevidsthedsliv ligner vort eget, og at vi derfor kan undersøge vore egne tanker som model for det, der er fælles for al menneskelig tænkning. Det er imidlertid umuligt at undersøge dyrs adfærd på denne måde. Vi kan ikke vinde indsigt i dyresindet, og det er far ligt at tillægge dyrene menneskelige bevæggrunde og følelser (se antropomorfisme).
Det centrale i mange psykologers tænkning i det sidste århundrede var begrebet »bevidsthedsliv«, men Pavlovs værk om betingede reflekser fik nogle forskere, især i USA, til at tvivle på, at bevidstheden var en nødvendig del af den menneskelige adfærd. Det var J. B. Watson, der førte an i dette oprør imod selviagttagende psykologi, idet han i 1919 udgav Psychology from the Standpoint of a Behaviourist. Han fremsatte den tanke, at al adfærd kunne betragtes som baseret på de traditionelle reflekser, og hans skole fik derfor påhæftet betegnelsen »påvirkning- og reaktion«, Indlæring, hvor som helst den kunne bevises hos levende væsener, mente man var udledt af betingning af den Pavlovske type. Tilhængere af denne skole blev mere rigtigt kaldt behaviourister. Watson talte især til fordel for studiet af sanseopfattelse ved hjælp af betingning. Dette var en svingning bort fra vitalismens syn på levende væsener hen imod et mere mekanistisk synspunkt og var på sin vis typisk for tiden. Jacques Loeb havde studeret embryologien og de enklere adfærdsmønstre hos insekter på denne måde.
Det var hans overbevisning, at alle levende processer kunne forklares ud fra fysikken og kemien. Hvis således et insekt, der blev belyst fra den ene side, vendte sig imod lyskilden, skyldtes det mere eller mindre direkte lysets påvirkning af musklerne på den pågældende side, så disse forhindredes i at bevæge benene med lige så lange skridt som benene på den modsatte side. Behaviourisme havde en gennemgribende virkning på psykologien i USA, hvor den stimulerede en sundt kritisk biologisk holdning ti' adfærdsstudiet. Det tydeligste udslag heraf var, at man begyndte studier over adfærdens arvelighed og sammenlignende studier over dyrs og menneskers adfærd. Psykologien blev bragt inden for i laboratoriet, hvor traditionelle eksperimentelle metoder brugtes, og studiet af indlæring indtog den centrale plads, det har i Amerika i dag.
Nu har denne holdning fået genklang i zoologen og etologen N. Tinbergens opfordning til en objektiv fremgangsmåde ved studiet af dyr i naturen. Behovet for beskrivelse, der er fri for menneskelige værdi bedømmelser og for antropomorfisme, er meget stort, især når sammenlignende studier over forskellige arters adfærdsmønster forsøges. I dag hersker der imidlertid ingen tvivl om, at hvad enten vi kalder det »bevidsthedsliv« eller ej, kan vi ikke ignorere det, der benævnes centralnervesystemets højere aktiviteter.
.............................................................................................................