Logo

Affenpinscher

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Affenpinscher

 

Vagt- og gårdhunde: Engang mente man i fuldt alvor, at affenpinscheren var en krydsning af en abe og en hund

 

HØJDE: 25-30 cm for begge køn.

VÆGT: 3-4 kg.

FARVER: Sort, men brune eller grå aftegninger accepteres.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Affenpinscher.

 

MENTALITET: En livlig og morsom lille hund med et meget specielt udseende og en for en selskabshund usædvanlig opbrusende karakter. Den kan være stædig, selvtilfreds og temmelig uvillig til at rette sig efter anvisninger. Over for familien er den oftest hengiven, kærlig og kontaktsøgende. Fremmede og andre hunde afviser den bestemt med en vedholdende gøen.

 

BEHOV: Behøver rask og varieret motion, mange oplevelser og en tæt kontakt med alle i familien. Den bør socialiseres tidligt og vedholdende for at få et godt forhold til fremmede mennesker og andre hunde.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig var racen en kontant og effektiv rottedræber, og den har stadig en hel del jagtlyst i behold. Racen har et udtalt behov for varieret motion som gåture i forskellige miljøer. Omgivelserne bliver så undersøgt energisk, højrøstet og med stor interesse.

 

PELS OG PLEJE: Hårlaget er hårdt, tæt, tjavset og står lige ud fra kroppen. På hovedet giver det et abeagtigt indtryk. Pelsen skal børstes og friseres igennem en gang om ugen. Den beskytter hunden godt i al slags vejr. Husk at klippe kløerne ofte og at rense tænderne for tandsten.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Ubetinget lydighed ligger ikke ligefrem til racen. Meget kan dog opnås, hvis man begynder tidligt. er konsekvent og belønner rigeligt Enhver form for hårdhed vil kun udløse stædighed og skade den videre kommunikation med hunden.

 

OPRINDELSE: Berømte malerier fra 1400-tallet viser hunde, som meget ligner nutidens affenpinscher. Så sent som for et par hundrede år siden troede man endda, at racen var en krydsning mellem en abe og en pinscher. Nu antager man, at det er mopslignende hunde fra Asien, der er blevet krydset med pinscherne. Nære slægtninge kan også være de belgiske griffoner. Racen blev udskilt fra dværg pinscher i 1896, og siden 1930'erne er den gået stærkt tilbage i antal. De fleste findes i dag i Nordamerika.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.539 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her