Vagt- og gårdhunde: Sennenhunden fra kantonen Appenzell passer
stadig kvæg på Alpernes græsklædte skråninger
HØJDE: Hanner 50-58 cm. Tæver 48-56 cm.
VÆGT: 25-30 kg.
FARVER: Sort eller havannabrun med symmetriske rustbrune og
hvide aftegninger.
HJEMLAND: Schweiz.
INTERNATIONALT RACENAVN: Appenzeller Sennenhund.
MENTALITET: En selvbevidst hund med et meget stærkt
flokinstinkt. Den vil helst kunne iagttage hele familien på en gang. Den er
opmærksom, vagtsom, beskyttende og hengiven i forhold til sine mennesker, men
forbeholden over for fremmede. Den reagerer med en skarp og gennemtrængende
gøen på alt, hvad den finder mistænkeligt.
BEHOV: Racen har et udtalt krav til sin ejer: Den vil og må
arbejde. Den behøver
en tidlig socialisering og en konsekvent opdragelse, hvis
den ikke med sin overvældende energi skal tage magten i familien.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Med sin voldsomme
aktivitet bør racen kun anskaffes af mennesker, der virkelig har lyst til at
foretage sig noget med hunden. Masser af motion og beskæftigelse er prisen for
en charmerende og lydhør følgesvend, der ikke har tilbøjelighed til at strejfe.
PELS OG PLEJE: Pelsen er korthåret også kaldet stockhåret
dobbelt med tæt underuld. Det er en robust pels, som beskytter godt i al slags
vejr. Den fælder kun lidt, hvis pelsen jævnligt bliver børstet grundigt
igennem. Pelsplejen er meget overkommelig på grund af hundens beherskede
størrelse.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er lærenem,
samarbejdsvillig og velegnet til alle former for hundesport. Træn i korte,
varierede og tempofyldte sekvenser, så hunden ikke når at kede sig. Beløn
rigeligt, men pas samtidig på, at den ikke bliver overmotiveret og taber
koncentration.
OPRINDELSE: Den nøjagtige oprindelse er ukendt, men den
ligger sikkert tæt på de øvrige sennenracers. Den oprullede hale tyder dog på,
at der her også har været spidshunde indblandet. Racen kommer fra kantonen
Appenzell i det nordøstlige Schweiz, hvor den stadig arbejder som kvægdriver.
Den kniber ulydige dyr i haserne og undviger lynhurtigt de sparkende klove. På
en håndbevægelse henter den køerne til malkning og skelner nøje mellem egne og
fremmede dyr, som den enten lader stå eller jager væk.