En naturhund, som i hjemlandet fungerer som hyrdehund uden
væsentlig kontakt med mennesker.
HØJDE: Hanner mindst 65 cm. Tæver mindst 60 cm.
VÆGT: 37-50 kg.
FARVER: Hvid, sort, grå, strågul, rustrød eller gråbrun,
brindlet, broget eller spættet.
HJEMLAND: Rusland.
INTERNATIONALT RACENAVN: Sredneasiatskaia Ovtcharka.
MENTALITET: Energisk, handlekraftig, selvstændig og nærmest
lidt indadvendt race. Dens forsvarsreaktion viser sig som ro og sindighed
indtil sidste sekund, hvorefter den angriber lynhurtigt uden tøven. Dens
advarsler kan være svære at aflæse. Generelt meget lidt gøende. Racen er mindre
udbredt end den større slægtning fra Kaukasus.
BEHOV: Racen er opstået som et naturligt produkt af opgaver,
terræn og klima. Den kan tilpasse sig meget ekstreme forhold, og den er helt
indstillet på et liv udendørs og i stor frihed.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En arbejdshund, som ud
over de oprindelige bevogtningsopgaver har været brugt til Jagt på større
vildt, og som i de seneste år har været forsøgt anvendt som tjenestehund. Den
har mindre behov for menneskelig kontakt, og den er ikke egnet kun som
selskabshund.
PELS OG PLEJE: Forekommer med flere forskellige pelslængder,
alle med et groft og glat hårlag over en tæt og veludviklet underuld. Racen har
været udbredt fra Uralbjergene til Sibirien, og pelsen har skullet tilpasse sig
efter disse egnes tørre klima med voldsomme temperaturudsving.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: En helt igennem
uafhængig hund, som man med en vedholdende og konsekvent indsats kan opnå at få
nogen kontakt med, men som aldrig bliver nogen lydig hund. Man må heller ikke
forvente, at den bliver omgængelig i forhold til andre hunde.
OPRINDELSE: I århundreder måske årtusinder har efterkommeren
af de asiatiske mastiffer beskyttet omvandrende hyrder og deres dyreflokke mod
ulve og bjørne i de centralasiatiske republikker Kasakhstan, Usbekistan,
Turkmenistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Efter at disse landes befolkninger
har opgivet nomadetilværelsen, er racen blevet sjælden. Lignende hunde kan have
fulgt med de mongoler, der strømmede ind over det østlige og centrale Europa,
og de kan have lagt grunden til mange hyrde- og vagthunde.