Terriere: Den var tidligere mere almindelig end den ruhårede
slægtning, nu står den snarere lidt i skyggen af den
HØJDE: Ca. 39 cm for begge køn.
VÆGT: Hanner 7,3-8,2 kg. Tæver 6,8-7) kg.
FARVER: Helt hvid eller hvid med aftegninger af tan, black
and tan eiler sort.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Fox Terrier, Smooth.
MENTALITET: Glad, udadvendt, venlig og hengiven over for
hele familien, lidt mere skeptisk i forhold til fremmede og især andre hunde.
Den er velegnet som selskabshund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring.
Den holder opmærksomt øje med alt omkring sig, og den kan være noget gøende,
navnlig hvis den er længe alene hjemme.
BEHOV: En livlig og robust hund, som behøver en hel del
motion og beskæftigelse. Bør tidligt socialiseres for at dæmpe tilløb til
skarphed, og den skal altid have tæt menneskelig kontakt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: I besiddelse af en
veludviklet jagtlyst og stor selvstændighed. Den holder i reglen forholdsvis
nær kontakt til sin ejer, men viger ikke tilbage for at gå sine egne veje, hvis
den får fært af noget, den finder interessant. Har stor forkærlighed for at
grave.
PELS OG PLEJE: Pelsen er kort og glat, og den kræver kun et
minimum af pleje. Den fælder noget, og de stive hår har en irriterende evne til
at bore sig lodret ned i tæpper og op i fodsåler, hvorfra de er svære at
fjerne. Daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind fjerner de fleste løse hår.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Opdrages kærligt
og konsekvent. Læg hovedvægten på indkald og på øvelser, som styrker
samarbejdet og bringer lederrollen på plads. Det afholder hunden fra forsøg på
at tage føringen. Træn varieret, i rask tempo og med mange beløn n inger.
OPRINDELSE: Hver egn i Storbritannien havde engang sin egen
jagtterrier. Mange af dem er nu uddøde, men generne findes stadig i mange af
nutidens terrierracer. Den ruhårede fox terrier er ældre end den glathårede, og
det har været fremme, at det er små mynder og lette foxhounds, der har givet
racen den glatte pels. Mens racen endnu blev holdt som arbejdshund, var den på
grund af jagtegenskaberne langt mere talrig end sin ruhårede slægtning, og
populariteten holdt helt frem til 1. Verdenskrig.