Jagthunde stående. Racen er opkaldt efter sin skaber, og
navnet har intet at gøre med hundens bygning
HØJDE: Hanner 55-60 cm. Tæver 50-55 cm.
VÆGT: 23-27 kg.
FARVER: Stålgrå med kastanjebrune aftegninger, ensfarvet
rødbrun eller skimlet. Hvid med brunt er tilladt.
HJEMLAND: Frankrig.
INTERNATIONALT RACENAVN: Griffan d' Arret a Pail Dur.
MENTALITET: En hund, der virkelig vinder ved nærmere
bekendtskab. Den er social og meget villig til at indrette sig efter forholdene
og de mennesker, der omgiver den. Den er livlig og glad for at lege, for
eksempel med familiens børn. Den er imødekommende over for fremmede. Hanhunde
kan dog være lidt forbeholdne over for andre hanner.
BEHOV: Den muskuløse hund har brug for fysisk motion, så
ejeren skal være en person med et aktivt udendørs liv, som er indstillet på at
tilbyde den mental beskæftigelse og meget nær kontakt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Jagtlysten er fuldt ud til
stede, men mere afdæmpet end hos mange andre hønsehunde. Den kan arbejde
selvstændigt, men holder generelt meget tæt kontakt. Den er opmærksom og let at
gøre lydig, blot socialiseringen og træningen begynder tidligt.
PELS OG PLEJE: Pelsen er hård og grov, næsten som
svinebørster, aldrig krøllet eller uldagtig. Underulden er fin, meget tæt og
vandafvisende. Det er en pels til al slags vejr. Den kræver jævnlig og grundig
gennembørstning og eventuelt en let trimning. Skæg og øjenbryn bør friseres
dagligt.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget
positiv over for indlæring. Den knytter sig meget stærkt til sin ejer og er
udpræget glad for at samarbejde, så opdragelsen er som regel let. Træn venligt
og lystbetonet i korte, tempofyldte sekvenser med skiftende belønninger.
OPRINDELSE: Hollænderen Eduard Korthals fortalte aldrig,
hvilke racer han i 1800-tallet brugte for at skabe sin ruhårede stående
hønsehund. Kleiner münsterländer, braque francais, franske griffoner og
muligvis barbet har nok hver deres andel i denne vandglade race, som arbejder
fremragende på alle terræner, men som ikke er hurtig nok til at konkurrere på
markprøver. Eduard Korthals boede i perioder i Tyskland, men gennemførte det
meste af sit avlsarbejde i Frankrig, som dermed er blevet hjemland for racen.