Jagthunde stående. Den ruhårede hønsehund er Danmarks
populæreste jagthund på grund af dens alsidighed
HØJDE: Hanner 61-68 cm. Tæver 57-64 cm.
VÆGT: 27-32 kg.
FARVER: Bruneller sortskimlet med eller uden store pletter,
brun eller lystsskimlet.
HJEMLAND: Tyskland.
INTERNATIONALT RACENAVN: Deutsch Drahthaar.
MENTALITET: En alsidig jagthund, selvsikker, behersket og
robust både fysisk og mentalt. Den trives bedst med jagt, men kan også finde
sig til rette i en familie, som færdes meget i naturen, og som er indstillet på
at tilfredsstille dens meget store behov for beskæftigelse. Over for fremmede
kan den være noget afstandtagende.
BEHOV: Kræver megen motion og mange udfordringer, som
stimulerer dens næse og trætter den mentalt. Den har behov for at løbe frit og
bære på genstande, den apporterer. En rolig og erfaren leder gør den tryg.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er en selvstændig hund
med stor jagtlyst, som dog kan formes gennem vedholdende træning. Den løber
gerne over store afstande, men er som regel lydhør over for anvisninger og
holder god kontakt. Den er livlig, energisk og går ofte sine egne veje.
PELS OG PLEJE: Pelsen er hård, ru og tilliggende med 2-4 cm
lange dækhår over en tæt underuld. Den er næsten vandtæt og beskytter effektivt
mod vejr og skrammer. Pelsens struktur gør den smudsafvisende. Den holdes i det
daglige med karte og børste og trimmes et par gange om året.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den kraftfulde
jagthund skal tidligt socialiseres til andre mennesker og hunde og lære glæden
ved at samarbejde samt grundlæggende lydighed. Træn i korte sekvenser i
skiftende omgivelser og med motiverende belønninger, for eksempel i form af
leg.
OPRINDELSE: Racen blev skabt i Tyskland i slutningen af
1800-tallet på basis af flere tyske hønsehunderacer. Målet var en robust og
ydedygtig ruhåret jagtbrugshund. Den skulle kunne bruges på alle jagtmæssige
områder og samtidig gøre nytte ved eftersøgning af skadet vildt. Den skulle
kunne apportere både fra land og fra vand, og den skulle være stærk nok til at
klare også ræv og hjortevildt. Resultatet blev den race, som i dag er den mest
populære jagthund ikke kun i hjemlandet, men blandt andet også i Danmark.