Hyrdehunde: De tre hollandske hyrdehunde er her
repræsenteret af den korthårede variant.
HØJDE: Hanner 57-62 cm. Tæver 55-60 cm.
VÆGT: 29-31 kg.
FARVER: Brindlet på brun eller grå bund, gerne med sort
maske.
HJEMLAND: Holland.
INTERNATIONALT RACENAVN: Hollandse Herdershond.
MENTALITET: Den hollandske hyrdehund er, ligesom sine nære
slægtninge fra Belgien, en livlig og opmærksom hund. Den er vagtsom og måske
lidt forbeholden over for fremmede, men trofast, hengiven og godmodig over for
alle familiens medlemmer. En alsidig hund til både sport og arbejde, som også
tilpasser sig livet som selskabshund.
BEHOV: En race, som sætter stor pris på motion, og som er
glad for at løse opgaver som den finder meningsfyldte. Den behøver en tæt
kontakt til sine mennesker og knytter sig ofte mest til en bestemt person i
familien.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Racen har bevaret mange af
sine oprindelige hyrdehundeinstinkter. Den er aktiv og glad for at bevæge sig,
udholdende og samarbejdsvillig. Den retter sig gerne efter ejerens anvisninger
og holder generelt tæt kontakt, da jagtlysten er behersket.
PELS OG PLEJE: Den hollandske hyrdehund forekommer i tre
hårlagsvarianter: langhåret, korthåret eller ruhåret. Varianterne registreres
som selvstændige racer og krydses ikke indbyrdes. I alle tre tilfælde er
pelsplejen overkommelig. Jævnlig gennembørstning er nok til at begrænse
fældningen til et minimum.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Arbejdsvillig og
positiv over for indlæring. Bør opdrages konsekvent, men uden hårdhed, da
hunden risikerer at miste tilliden og dermed arbejdsglæden, fordi den er meget
knyttet til sin fører. Træn kvikt og varieret med masser af belønning.
OPRINDELSE: Baggrunden er uden tvivl de gamle
mellemeuropæiske fårehunde altså den samme som de fire belgiske hyrdehunde og
nutidens schæferhund. Pelsvarianterne hos de hollandske hyrdehunde blev
udviklet tidligt i 1800-tallet og fastlagt ved udgangen af århundredet. Racerne
har altid stået i skyggen af schæferhunden og de belgiske slægtninge. De har
nogen udbredelse i hjemlandet, hvor de benyttes som redningshunde, hjælpehunde
for blinde og handicappede og som sports- og konkurrencehunde.