Logo

Karelsk bjørnehund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karelsk bjørnehund

 

Spidshunde: Karelerens jagtinstinkt er meget stærkt, så man skal være varsom med at slippe den løs

 

HØJDE: Hanner 54-60 cm. Tæver 49-55 cm.

VÆGT: 17-28 kg.

FARVER: Sort, som kan være mat eller med en brunlig nuance, med skarpt afgrænsede hvide aftegninger.

HJEMLAND: Finland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Karjalan karhukoira.

 

MENTALITET: Den er selvstændig og meget jagtivrig. Venlig og imødekommende over for hele familien, noget mere tilbageholdende over for fremmede og temmelig stridbar i forhold til andre hunde. Den er først og fremmest en jagthund og ikke helt let at holde udelukkende som selskabshund. For eksempel er den meget gøende, når nogen nærmer sig.

 

BEHOV: Dens frihedstrang er udtalt, og den behøver megen motion og beskæftigelse, som stimulerer den mentalt. Den trives kun, hvis den får opmærksomhed og er fuldgyldigt medlem af familien.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Skabt til at søge byttet på egen hånd og "stille" det, mens den "skaller" med 60 til 80 gø-lyde i minuttet. Dette jagtinstinkt er meget stærkt, og man skal være forsigtig med at slippe hunden løs. Den løber langt og kommer næppe tilbage de første par timer.

 

PELS OG PLEJE: Glat, hård og tilliggende dækpels over blød og tæt underuld beskytter hunden godt mod både fugt og kulde, og den er ikke særlig arbejdskrævende i hverdagen. En grundig gennembørstning en gang om ugen begrænser fældningen til overgangsperioderne forår og efterår.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Opdragelsen skal begynde tidligt og være meget motiverende for at føre til et godt resultat. Træn konsekvent og venligt i korte, tempofyldte sekvenser og skift ofte både træningsmiljø, øvelser og belønninger, så hunden ikke mister lysten.

 

OPRINDELSE: Racen er mange hundrede år gammel og opstod i Karelen, som dengang var finsk, men som nu er russisk. Egnens fiskere og jægere nedlagde al slags vildt med hjælp fra deres hunde. Det egentlige opdræt begyndte i 1936 med det mål at skabe en robust hund, der kunne standse storvildt som bjørn, ulv, vildsvin og los og med vedholdende gøen tilkalde jægeren. Dertil kræves mod, smidighed og styrke. I dag bruges racen mest til elgjagt i Finland, Norge og Sverige og til vildsvinejagt i Mellemeuropa.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.925 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her