Vagt og gårdhunde: Det er blandt andet størrelsen, der gør
den spanske mastiff tvivlsomt egnet som familiehund
HØJDE: Hanner mindst 80 cm. Tæver mindst 75 cm.
VÆGT: 75-90 kg.
FARVER: Gul, fawn, rød, sort, ulvegrå eller vildtfarvet,
brindlet eller flerfarvet.
HJEMLAND: Spanien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Mastin Espanal.
MENTALITET: Selvom den er venlig og hengiven over for sine
mennesker, gør alene størrelsen den tvivlsomt egnet som familiehund. Dertil
kommer, at den er forbeholden over for fremmede og meget beslutsom, hvis den
føler, at det er nødvendigt at forsvare, hvad den har fået ansvaret for.
Hanhunde kan have problemer med andre hunde.
BEHOV: Den spanske mastiff behøver ikke alverden af motion,
men gerne en hel del plads, navnlig udendørs. Dens rolige gemyt gør, at den
udmærket kan tages med ud på en spadseretur i line.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: I hjemlandet fungerer den
endnu som vagthund for kvæg- og fåreflokke både stationært og på vandring
mellem græsningsområderne. Den arbejder selvstændigt uden tæt kontakt til
mennesker. Dens gøen er dyb og klangfuld og kan høres over anselige afstande.
PELS OG PLEJE: Den middellange pels er tæt, tyk, robust og
beskyttende mod al slags vejr. Den kræver jævnlig og grundig gennembørstning,
men fælder alligevel noget, hvis hunden opholder sig indendørs. De nederste
øjenrande er løse og danner en fold, som skal holdes omhyggeligt ren.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen behøver en
venlig, men samtidig konsekvent opdragelse. Den skal tidligt vænnes til at møde
fremmede mennesker, andre hunde og nye omgivelser. En tæt kontakt med familien
vil gøre den til en relativt, men næppe ubetinget lydig hund.
OPRINDELSE: Racen har formentlig ligesom de øvrige mastiffer
sin oprindelse i de gamle krigshunde fra øst. Den er antagelig kommet til
Spanien med græske og fønikiske handelsfolk omkring vor tidsregnings
begyndelse. Siden middelalderen har den været vagthund for dyreflokke, som den
beskyttede effektivt mod angreb fra ulve og andre rovdyr. De to markante poser
foran på halsen beskyttede hunden mod bid på struben. Den har desuden altid
bevogtet gården, dens folk og deres værdier i almindelighed.