Hyrdehund: Det tager et par timer om ugen at holde en old
english sheepdogs pels.
HØJDE: Hanner 61 cm og derover. Tæver 56 cm og derover.
VÆGT: 30-40 kg.
FARVER: Bagpart i alle nuancer af grå, gråsprængt eller blå.
Hoved, hals, forpart og bug er hvide.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Old English Sheepdog med kælenavnet
Bobtail.
MENTALITET: Social, kontaktsøgende og ofte overstrømmende
venlig, specielt over for børn, som den risikerer at vælte af bar begejstring.
Den deltager gerne aktivt i familiens gøren og laden, følger en i hælene eller
ligger i vejen et centralt sted, hvor den kan følge begivenhedernes gang. Noget
gøende, blandt andet når den er begejstret.
BEHOV: Kræver nogen motion og mental udfordring samt en
meget stor portion social nærhed. Af hensyn til forholdet til andre hunde bør
denne race begynde træning på et blandet hvalpehold.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den unge hund er aktiv og
arbejdsivrig, nu og da overstadigt kåd og drillende legesyg, så den skal gerne
kunne dæmpes. Den voksne hund er rolig og indpasser sig helt efter familiens
aktivitetsniveau. Fjerner sig sjældent langt fra sine mennesker.
PELS OG PLEJE: Den daglige pleje af den store, stride pels
klares lettest med karte og kam. Pelsplejen kræver normalt et par timers
systematisk arbejde en gang om ugen. I modsætning til hvad man skulle forvente,
fælder racen ikke særligt løs pels fjernes ved den ugentlige gennembørstning.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er nem at
socialisere og træne. Tidlig indlæring af soignering er vigtig for den senere
pelspleje. Et spænde i pandehåret giver bedre øjenkontakt med hunden. Træn
motiverende i korte sekvenser. Undgå hårdhed, som kan gøre hunden stædig.
OPRINDELSE: Racen har antagelig sin oprindelse blandt de
kontinentale kvægog fårehunde. Den var især i det sydlige England en hårdfør
vagtog forsvarshund for dyreflokke. Den havde desuden til opgave at drive
dyrene til græsning og til markeder. Den havde ry for en vis skarphed og blev
derfor mest brugt til kvæg. Fra slutningen af 1800-tallet er den blevet
opdrættet udelukkende som selskabshund. Den har stadig styrken og
hyrdeinstinktet i behold, men skarpheden er i dag afløst af venlighed.
