Spidshunde: I alle hårløse racer forekommer der hunde med
lidt mere pels, som indgår i den videre avl
HØJDE: Stor 50-65 cm, mellem 40-50 cm, lille 25-40 cm
(gældende for begge køn).
VÆGT: Stor 12-23 kg, mellem 8-12 kg, lille 4-8 kg.
FARVER: Hudfarven kan være alt fra dybt sort over mørkt brun
til lyst blond. Pigmentløse pletter forekommer.
HJEMLAND: Peru.
INTERNATIONALT RACENAVN: Perro sin Pelo del Peru.
MENTALITET: Hårløshed hos hunde er et genetisk uheld, men
mennesker tiltrækkes ofte af det usædvanlige, og derfor har disse hunde fået
lov til at leve. Uden menneskets indgriben var det næppe sket. Racen har altid
været selskabshund. Kærlig og opvakt i familien, men noget mistroisk over for
fremmede.
BEHOV: Behøver et godt socialt liv med mange oplevelser samt
en omhyggelig pleje. Uden isolerende hårlag kommer den hurtigt til at fryse
uden et lunt dækken. Huden skal beskyttes med creme mod udtørring og mod
brændende sol.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Muligvis har den i en fjern
fortid været rotte- eller jagthund, men i dag er den ikke tilbøjelig til at
begive sig ret langt omkring, selvom den af bygning er atletisk og bevæger sig
med elegant lethed. Den bliver helst i nærheden af sine mennesker.
PELS OG PLEJE: Bortset fra en ubetydelig hårvækst på isse,
halespids og tåspidser samt af og til en anelse på ryggen er hunden helt nøgen.
Huden er glat, blød og noget ømfindtlig. Fodringen kræver opmærksomhed, da
hårløsheden ofte hænger genetisk sammen med mangel på kindtænder.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Som hos andre
hårløse racer fødes der også hvalpe med lidt mere pels. De anerkendes ikke, men
indgår i avl, for at racen ikke skal degenerere helt. En sådan hvalp er mere
robust og kan med venlig konsekvens lære mange underholdende hundekunster.
OPRINDELSE: 2000 år gamle afbildninger viser, at racen har
eksisteret i Peru, længe før europæerne kom til den del af verden tidligt i
1S00-tallet. Inkaerne betragtede den som hellig og holdt fast ved den, så længe
deres rige bestod, og opdrættet fortsatte derefter hos indianerstammer helt op
i 1900-tallet. Racen blev" opdaget" af nordamerikanske
hundeentusiaster og derfra introduceret i Europa under navnet Inca Orchid
Moonflower Dog. Den findes i tre størrelsesvarianter, som betragtes som
selvstændige racer.