Logo

Russiske jagtlajkaer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Russiske jagtlajkaer

 

Spidshunde: Den vestsibiriske lajka er den almindeligste af de tre nærbeslægtede jagtspidser fra Rusland

 

MENTALITET: Udprægede jagtspidshunde, som udviser en vis tilbageholdenhed over for fremmede og generelt kan virke lettere reserverede. De kan tilpasse sig en aktiv familie med god forståelse for deres særlige mentalitet, men knytter sig som oftest mest til en bestemt person. Det er mentalt stærke hunde, som er både modige og selvstændige.

 

BEHOV: Det er udholdende hunde, der er bygget til at kunne bevæge sig hurtigt i timevis gennem høj sne uden at blive trætte. De har behov for megen motion og for udfordringer, som kan være at følge eller søge et spor eller allerhelst deltage i jagt. De er naturhunde og ikke egnede udelukkende som selskabshunde.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Lajkaracerne er skabt til jagt på storvildt. De opsporer selvstændigt vildtet i tavshed, hvorefter de "standser" det, og først da begynder de at gø for at tilkalde jægeren. Ordet lajka kommer af det russiske ord lajatj, som betyder at gø. En lajka er god til at beskæftige sig selv og kan godt gå løs, hvis der ikke er trafik eller vildt i området.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er grov og lige med veludviklet underuld. Den danner skæg ved kindbenene og en udstående krave om halsen. Pelsen beskytter effektivt i selv det barskeste klima, og disse hunde opholder sig meget gerne i det fri. Hvis de lever meget indendørs, fælder de voldsomt. Pelsplejen afhænger af forholdene, men jævnlig og grundig gennembørstning er nødvendig.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Opdragelsen bør følge det generelle mønster med venlig konsekvens og tempofyldte, varierede træningssekvenser med motiverende belønninger. En lajka er nok samarbejdsvillig over for den fører, den respekterer, men den vil også gerne udfordre.

 

OPRINDELSE: Typens oprindelse fortaber sig i historiens mørke. Den første klassificering af jagtspidser skete midt i 1800-tallet. Varianterne fik navne efter de jægerfolk, som havde dem, eller efter det geografiske område, hvor de var mest udbredt. Tre af dem er i dag internationalt anerkendt som selvstændige racer.

 

Russiske jagtlajkaer

Den østsibiriske lajka er udbredt over et kolossalt område. Den er sjælden uden for Rusland, men er så småt ved at vinde indpas i det nordlige Skandinavien.

 

RUSSISK-EUROPÆISK LAJKA

Racen blev udformet i en storkennel uden for Moskva efter meget restriktive metoder. Målet var først og fremmest at skabe en allround jagthund til jagt på rovvildt. klovbærende vildt, skovfugle og svømmefugle. Udseendet kom i anden række. Racen minder meget om karelsk bjørnehund, som uden tvivl også er en lajka. 11947 erklærede de sovjetiske myndigheder, at lajkaer kun eksisterede inden for Sovjetunionens grænser, og i dag er der forskel på farven hos de to racer.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 52-58 cm. Tæver 50-56 cm.

VÆGT: 21-23 kg.

FARVER: Sort, grå, hvid eller peber og salt, mørk med hvide aftegninger eller hvid med mørke aftegninger.

HJEMLAND: Rusland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Russko-Evropelskaia Laika.

 

VESTSIBIRISK LAJKA

Den mest udbredte af de russiske lajkaer stammer fra området mellem Uralbjergene i vest og floden Jenisej i øst, hvor den blev brugt til jagt på bjørn, ulv, elg og kronhjort samt småvildt og fugle. Den kan have været den jagtkammerat, som Lenin skrev til sin mor om, da han var i eksil i Sibirien i 1897. Den har indimellem været brugt som trækhund, for eksempel når tungt jagtbytte skulle transporteres hjem. Af udseende er den vestsibiriske lajka den mest homogene af lajkaerne.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 54-60 cm. Tæver 52-58 cm.

VÆGT: 18-23 kg.

FARVER: Hvid, peber og salt, rød eller grå i alle nuancer samt flerfarvet.

HJEMLAND: Rusland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Zapadno-Sibirskata La·lh.

 

ØSTSIBIRISK LAJKA

Stammer fra et gigantisk stort område, som strækker sig fra floden Jenisej i vest til Stillehavet i øst, fra Mongoliet i syd til Ishavet i nord et område lige så stort som hele Europa. Utallige og vidt forskellige jagtspidser har bidraget til opdrættet, og racens udseende er stadig meget ujævnt. Også trækhunde fra regionens nordligste egne har været indblandet for at gøre hundene endnu mere alsidige på de ofte månedlange jagtture. Den er den mest almindelige lajka i Skandinavien.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 55-63 cm. Tæver 53-61 cm.

VÆGT: 22-25 kg.

FARVER: Peberlsalt, hvid, grå, sort, rød eller brun i alle nuancer, eventuelt med aftegninger eller småpletter.

HJEMLAND: Rusland.

INTERNATIONALT RACENAVN: VostotchnoSibiriskata taika.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.667 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her