Spidshunde: Det "smilende" udtryk er et
karakteristisk og meget charmerende træk hos samojedhunden
HØJDE: Hanner 54-60 cm. Tæver 50-56 cm.
VÆGT: 23-30 kg.
FARVER: Hvid eller lyst creme.
HJEMLAND: Nordlige Rusland og Sibirien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Samoledskala Sabaka.
MENTALITET: Den er opmærksom og imødekommende, generelt
meget glad for mennesker i alle aldre, familien såvel som fremmede, og tolerant
over for andre hunde. Den har meget af naturhunden i sig, og det kommer blandt
andet til udtryk i en stærk flokfornemmelse. Den er ikke udpræget vagtsom,
selvom den er tilbøjelig til at gø.
BEHOV: Kræver en hel del motion, masser af beskæftigelse og
mange nye oplevelser. Opholder sig gerne i det fri, men er ikke nogen
hundegårdshund, da den nødigt undværer menneskelig kontakt
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig var den
trækhund, og den lader sig stadig med stor fornøjelse spænde for vogn eller
slæde. Navnlig som ung er den fuld af energi og virkelyst, senere tilpasser den
sig efter familiens aktivitetsniveau. Jagtlysten er temmelig behersket
PELS OG PLEJE: Den flotte pels er tyk og meget tæt, og den
beskytter hunden effektivt i al slags vejr. Den fælder kraftigt to gange om
året Pelsen kræver omhyggelig pleje, indtil hunden er voksen, og selv derefter
må man regne med mindst en halv times børstning en gang om ugen.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen skulle
tidligere kunne arbejde selvstændigt Den er i reglen samarbejdsvillig, men
bliver sjældent ubetinget lydig. Begynd træningen tidligt og vær venlig og
konsekvent Hold hundens interesse fanget gennem skiftende belønninger.
OPRINDELSE: Samojedefolket, som har lagt navn til racen, var
nomader i Nordvestsibirien. Deres hunde trak si æderne, når man flyttede fra
sted til sted, holdt sammen på fritgående flokke af rensdyr og slog alarm, hvis
ulveflokken nærmede sig. Nordpå var hundene hvide, længere mod syd var de
brogede. De hvide hunde havde et mildere væsen og sov med i teltene som levende
varmedunke i polarnattens kulde. Opdagelsesrejsende bragte dem til Vesten, hvor
nutidens race blev skabt i England omkring år 1900.