Mynder. Sloughi trives bedst med varme. Den ses af og til i
Mellemeuropa, men racen er sjælden i Norden
HØJDE: Hanner 66-72 cm. Tæver 61-68 cm.
VÆGT: 20-27 kg.
FARVER: Fra lyst til rødt sandfarvet med eller uden sort
maske og sorte hårspidser"
HJEMLAND: Marokko.
INTERNATIONALT RACENAVN: Sloughi.
MENTALITET: De orientalske mynderacer er generelt mere
reserverede end de mynder, som er udviklet længere nordpå. Sloughien er rolig
og hengiven over for familien, men kun egnet som selskabshund hos mennesker med
forståelse og særlig interesse for hunde af netop denne type. Den undgår helst
børn, hvis den ikke er vant til dem fra hvalp.
BEHOV: Den behøver lange gåture og et stort indhegnet
område, hvor den har mulighed for at bevæge sig frit. Den sætter pris på
menneskeligt selskab, men er ikke specielt kontaktsøgende.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Jagtinstinktet er særdeles
veludviklet. Den kan få øje på et muligt byttedyr på lang afstand, og så taber
den interessen for alt andet. Den er en udholdende langdistanceløber, som næppe
kommer tilbage, før den selv mener, at jagten er afsluttet.
PELS OG PLEJE: Pelsen er meget kort, tæt og fin. Den er
tilpasset et varmt og tørt klima og yder meget lidt beskyttelse under barskere
forhold. Hunden er kuldskær og bevæger sig nødig ud i fugtigt vejr. Pelsplejen
er minimal og består kun i en aftørring med et opvredet vaskeskind.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er vagtsom
og afvisende over for fremmede, så en tidlig og vedholdende socialisering er
ubetinget nødvendig. Læg i opdragelsen hovedvægt på indkald, og tænk hele tiden
på, at dens Jagtlyst kan udløses ved synet af små hunde.
OPRINDELSE: Racen stammer formodentlig fra Mellemøsten og
kom til Nordafrika med arabiske nomader for mere end 2000 år siden. Som de
øvrige mynder jager den ved hjælp af synet. Den er hurtig og udholdende, og dens
lyse sandfarver er en god camouflage under jagt på harer, gazeller og
ørkenræve. Den er i dag mest udbredt i Marokko og Algeriet, men i sin tid kom
den også til Frankrig og Tyskland, hvor der fortsat er et vist opdræt, men
racen har altid været sjældnere end dens nære slægtning salukien.