Spidshunde: På landet i Italien holdt mastiffer vagt, mens
små hvide spidshunde klarede rotter og mus
HØJDE: Hanner 27-30 cm. Tæver 25-28 cm.
VÆGT: 4-5 kg.
FARVER: Ensfarvet hvid eller rød.
HJEMLAND: Italien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Volpino Italiano.
MENTALITET: Racen adskiller sig i mentalitet ikke meget fra
den tyske kleinspitz. Den er en livlig og glad, men også temperamentsfuld
selskabshund. Den er stærkt knyttet til sine hjemlige omgivelser og til
familien og altid rede til med højlydt gøen at gøre opmærksom på enhver fremmed
indtrængen. Ordet volpino betyder lille ræv.
BEHOV: Den er aktiv, grænsende til det utrættelige, og
behøver mere motion, end man skulle vente ud fra størrelsen. Tidlig
socialisering og en fornuftig opdragelse vil dæmpe lysten til at gø.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig supplerede den
lille musejæger de lænkede mastiffer på landejendommene i Italien. Den gik frit
omkring og var den første til at slå alarm, når nogen nærmede sig. Samtidig var
den selskabshund og legekammerat for børnene, også i byerne.
PELS OG PLEJE: Pelsen er busket, meget lang og usædvanlig
udstående fra kroppen. Strukturen er grov og glat. Man må påregne en del
pelspleje i form af en grundig ugentlig gennembørstning. Små hunde får ofte
mere findelt foder, så se jævnligt tænderne efter for eventuelle tandsten.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Små hunde lærer
lige så nemt og hurtigt som store, og de er ofte meget morsomme at arbejde med.
Begynd træningen tidligt og vær konsekvent, venlig og tålmodig. Vær
tilbageholdende med de spiselige belønninger, som let fører til overvægt.
OPRINDELSE: Racen er efterkommer af de spidshunde, der har
levet i Centraleuropa siden Stenalderen. Der er fundet forstenede skeletrester
omkring forhistoriske pælehuse ved søbredderne. Den nedstammer ikke fra de små
tyske spidser, men er givet i slægt med dem. Den har været opdrættet i Italien
siden romertiden og blev værdsat for sin årvågenhed i paladset såvel som i
hytten. I Renæssancen var den kunstnernes og de fornemme damers hund, og i
1800-tallet var den en utrættelig ledsager for kærrekuske.