Logo

Abort

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Abort

 

Den frivillige afbrydelse af en uønsket graviditet kaldes »induceret abort«. For kattens vedkommende er det tilstrækkeligt at gå til dyrlægen mindst tretten dage efter parringen og lade dyret indsprøjte enten med gentagne doser af hormon (som oftest drejer det sig om diæthylstilbøstrol) eller en enkelt dosis af dette hormon, men blandet med et bindemiddel, der har forsinkende virkning, således at indsprøjtningens virkningstid forlænges.

 

Afbrydelsen af en graviditet kan også ske tilfældigt. De eventuelle årsager er talrige. Den drægtige hunkat udsættes undertiden for legemsbeskadigelser, for eksempel når den rammes af en bil. En sådan abort ledsages altid af blødning. Når livmoderslimhinden angribes af en infektion løsner moderkagen sig og aborten efterfølges af urent udflåd fra kønsåbningen og senere i forløbet kan livmoderen helt fyldes af materie.

 

En anden årsag til abort kan også være en mangel på korrekt blodtilførsel til moderkagen; livmoderen bliver så fibrøs med større eller mindre pletvise forkalkninger. Fostrene, som bliver utilstrækkeligt ernæret, standses i væksten og kan enten udstødes eller tørre ind. Endelig kan aborten være knyttet til antigen-antistoffænomener, hvor fosteret af moderorganismen opfattes som et fremmedlegeme, et antigen, som hos moderen fremkalder dannelse af antistof mod fosteret. Det er da denne antistofproduktion, som kan føre til at fosteret afstødes.

 

I alle aborttilfælde er det klogest at rådføre sig med sin dyrlæge for at sikre sig mod eventuelle yderligere komplikationer.

 

Se også fødselskontrol, nedkomst, neutralisation, urin- og kønsorganer.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.397 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her