Den frivillige afbrydelse af en uønsket graviditet kaldes
»induceret abort«. For kattens vedkommende er det tilstrækkeligt at gå til
dyrlægen mindst tretten dage efter parringen og lade dyret indsprøjte enten med
gentagne doser af hormon (som oftest drejer det sig om diæthylstilbøstrol)
eller en enkelt dosis af dette hormon, men blandet med et bindemiddel, der har
forsinkende virkning, således at indsprøjtningens virkningstid forlænges.
Afbrydelsen af en graviditet kan også ske tilfældigt. De
eventuelle årsager er talrige. Den drægtige hunkat udsættes undertiden for
legemsbeskadigelser, for eksempel når den rammes af en bil. En sådan abort
ledsages altid af blødning. Når livmoderslimhinden angribes af en infektion
løsner moderkagen sig og aborten efterfølges af urent udflåd fra kønsåbningen
og senere i forløbet kan livmoderen helt fyldes af materie.
En anden årsag til abort kan også være en mangel på korrekt
blodtilførsel til moderkagen; livmoderen bliver så fibrøs med større eller
mindre pletvise forkalkninger. Fostrene, som bliver utilstrækkeligt ernæret,
standses i væksten og kan enten udstødes eller tørre ind. Endelig kan aborten
være knyttet til antigen-antistoffænomener, hvor fosteret af moderorganismen
opfattes som et fremmedlegeme, et antigen, som hos moderen fremkalder dannelse
af antistof mod fosteret. Det er da denne antistofproduktion, som kan føre til
at fosteret afstødes.
I alle aborttilfælde er det klogest at rådføre sig med sin
dyrlæge for at sikre sig mod eventuelle yderligere komplikationer.
Se også fødselskontrol, nedkomst, neutralisation, urin- og
kønsorganer.