Abyssinieren er prototypen på arten, kopien, der svarer til
de første katte, gengivet på freskerne i Nubiens grave og templer, den levende
model til gudinden Bast. Når man ser dette prægtige, yndefulde og ædle dyr
udfolde sig, forstår man bedre den helliggørelse og veneration, som katten var
genstand for, ikke alene i Egypten, men i talrige orientalske civilisationer.
I 1868 vendte en britisk militær- ekspedition hjem fra
Abyssinien og med den skal være kommet en mrs. Barret-Lennard medførende en kat
ved navn Zulu, som fik ry for at være den første abyssinier, der kom til
Europa. Et billede, der kom frem seks år senere, viser en kat, som slet ikke
ligner den race, vi kender i dag, så denne version af racens oprindelse skal
man nok ikke tro på. Ikke desto mindre blev racen allerede registreret i 1882,
og et fotografi fra 1903 viser en kat, som er et fint eksempel på nutidens
type.
Abyssinieren ligner jo bemærkelsesværdigt den kat, man ser i
gammel egyptisk kunst, og den har den afrikanske vildkats vildtfarvede pels.
Nogle ejere af abyssiniere holder af den tanke, at deres kat
er en direkte efterkommer af faraonernes katte, men der er intet bevis til
støtte for denne ide. Imidlertid fødes fra tid til anden katte blandt
almindelige tabbyer, som ligner abyssiniertypen meget og efter et omhyggeligt
planlagt opdræt af disse kan man efterhånden fremavle den rene abyssiniertype.
Abyssinieren er efter al sandsynlighed fremavlet i sin nuværende form af
britiske opdrættere. Når man fængsles så stærkt både af denne kat s afstamning
og af dens avl, så er det fordi den er tiltrækkende i mere end en henseende.
Først og fremmest på grund af sin skønhed; man kommer til at tænke på en kælen
løvinde, der er sig sin egen styrke bevidst. Dens linjer er rene, og dens væsen
ejer alle de egenskaber, som er egnet til at fortrylle katteelskeren. Dernæst
på grund af dens karakter: den er stolt, uafhængig, den afviser enhver form for
underdanighed og lever som en ligemand med sin ejer. Alligevel forstår den at
være den mest hengivne og kærlige husfælle, man kan tænke sig, og dens
overvældende ømheds-tilkendegivelser gør, at man tilgiver den nogle
vredesudbrud, der går hurtigt over igen, men som er virkningsfulde, når en
fremmed finder på at røre ved den, uden i forvejen at have vundet dens tillid.
Den er robust og atletisk. Dens største fornøjelse er at klatre
i træer, hvor man kan se den sidde stivnet med alle sanser vågne og som en
lille panter lure 'på en uforsigtig fugl.
Denne tiltrækkende kat har også vundet mange tilhængere i
Danmark. Der findes flere opdrættere af abyssiniere i Danmark og racen er smukt
repræsenteret på alle vore udstillinger",
Den avles i to farvevarianter, idet man foruden den
oprindelige vildtfarvede nu også har en rød abyssinier.
Vildtfarvet abyssinier
Standard
Farve og type:
Rødbrun med sort eller mørkebrun ticking. Dobbelte eller tredobbelte farvebånd
på hvert enkelt hår (ticking) er bedre end kun et enkelt. Striber eller ringe
er ikke tilladt, men en mørk stribe ned ad ryggen skal ikke skade katten ved
bedømmelsen, hvis den iøvrigt er smuk. Bugen og indersiden af benene skal være
af en farve, der harmonerer med huden, helst orangebrun. Hos denne race er det
meget vigtigt, at der ikke er nogen striber på hovedet, hale, ansigt og bryst.
Netop på disse steder er en eventuel stribetegning særlig
hårdnakket. Jo mindre der er af den jo bedre, men dommeren bør ikke tillægge
denne egenskab større betydning end andre.
Fx: En kat som slet ikke har nogen striber, men som har en
sammentrængt krop, og hvis farve og ticking ikke er god bør ikke vinde over en
fintbygget kat med smuk farve og ticking, bare fordi den sidstnævnte har en
smule stribetegning på ben eller hale.
Hoved og ører:
Hovedet er kileformet, af middel længde og med hjerteformede proportioner.
Spidse ører, temmelig store og åbne ved roden.
Øjne: Store,
klare og udtryksfulde. Grønne, gule eller nøddebrune.
Halen: Temmelig
lang og tilspidset.
Fødder: Små.
Sorte trædepuder. På bagbenene skal den sorte farve strække sig over hele
»sålen«.
Pels: Kort, fin
og tæt.
Bygning: Aldrig
stor eller tung.
Points
Kropsfarve 30
Ticking 20
Hoved og ører 15
Øjne 5
Kropsbygning, hale,
fødder, pels og holdning 20
Kondition 10
I alt 100
N.B. En vildtfarvet abyssinier med striber og ringe på
benene og halen eller med hvide pletter kan ikke få CAC. En lys hage er dog
tilladt.
Abyssinieren elsker at klatre i træer.
En kurvfuld abyssinier-killinger.
Rød abyssinier
Samme kendetegn som hos den vildtfarvede abyssinier med
undtagelse af pelsfarven:
Dyb kobberrød med dobbelte eller tredobbelte farvebånd på
hvert hår (ticking). Uklart afgrænset ticking er en stor fejl. Jo mørkere
pelsens røde farve er jo bedre. En bleg farve er en stor fejl. Bugen og
indersiden af benene skal være mørkt abrikosfarvede og harmonere med hudfarven.
Halespidsen er mørkebrun, og det brune kan fortsætte som en mørk linie op ad
halen. En mørk stribe op ad ryggen er også tilladt. Næsespejl og trædepuder er
rosa. Pelsen mellem trædepuderne er brun, og denne farve skal på bagbenene
strække sig hele vejen op ad »sålerne«.
Pointskala som hos den vildtfarvede abyssinier.
Rød abyssinier.