En kat, man tager til sig, bliver hurtigt familiens
midtpunkt og ikke mindst til stor glæde for børnene.
Hvis man ikke er opsat på at eje et dyr af ren race, er det
let at tage en kat til sig. Der er altid - eller næsten altid - en slægtning,
en ven, en nabo, som ikke har villet eller kunnet få sig til at aflive et kuld,
og som derfor søger efter hjem til killingerne.
Man kan også henvende sig til en dyrebeskyttelsesforening og
vælge sin fremtidige ledsager på et sted for hjemløse katte.
Det hænder også, at det er katten, som tager en til sig,
idet den følger efter en på gaden eller kommer og mjaver foran ens dør, til man
lader sig blødgøre. Hvis man giver efter for dens bønner - nogle katte kan være
yderst overtalende - og beslutter at beholde vagabonden, må man først søge
oplysninger hos kvarterets viceværter og handlende for at høre, om dens
egentlige ejer søger efter den. Man bør også sikre sig at katten ikke er
efterlyst i de lokale aviser samt kontakte Kattens Værn der fører kartotek over
fundne og efterlyste katte.
Hvis det drejer sig om en racekat har den måske ladet sig
friste af en åben dør og har villet gå på opdagelse. Selvom det er katten selv,
der har valgt en ny herre, er dens ejer i sin gode ret til at mene, at den
uberettiget er blevet holdt tilbage, og »adoptivfaderen« kan blive udsat for
ubehageligheder.
Se bortkomne katte, køb og salg.