Det er svært at bestemme en kats alder. En af metoderne er
at se på kattens tandsæt. Her ses et ungt og et gammelt tandsæt. Katte over 10
år har sjældent alle tænder i behold.
Når tamkatten lever under de samme betingelser og bor sammen
med mennesket, synes den at have en længere levetid end hunden. Det er ikke
usædvanligt at se den blive over sytten år, og nogle kan nå op på tyve år.
Andre, lader det til, skal endog have rundet de femogtyve år - der fortælles
dog ikke i hvilken tilstand!
Bortset fra visse ganske bestemte perioder, som skiftet af
tandsæt (ved fire-seks måneders alderen), er det meget vanskeligt at bestemme
en kats nøjagtige alder. Teoretisk kunne man opstille et skema over sliddet af
fortænderne som hos hunden. Men i virkeligheden viser det sig at være
uigennemførligt, for det første er kosten forskellig fra det ene dyr til det
andet, og for det andet har vore »civiliserede« katte en meget udpræget tendens
til ret tidligt at miste nogle af deres fortænder.
Ikke desto mindre kan man undersøge tændernes tilstand, idet
man ved, at tænderne hos det voksne dyr bliver ved med at være hvide, indtil det
er cirka halvandet år, derpå gulner de og belægges efterhånden med tandsten.
Det er ret sjældent, at katte på over ti år endnu har alle deres tænder. Man
kan heller ikke altid regne med dyrets ydre udseende, for der kendes mange
eksempler på katte på tolv og fjorten år med perfekt pels og upåvirket syn.
Et af de eneste sikre holdepunkter er den størrelse dyret
havde, da man fik det. Hvis det derefter er vokset, er det sikkert, at det var
under otte måneder ved ankomsten til hjemmet. Efter tolv år får kløerne
undertiden et mere hornagtigt udseende; de gror overdrevent, er mindre skarpe
og krummes. Øjnene er som regel mindre klare, selvom stær, der forekommer så
hyppigt hos hunden, er sjælden hos katten.
Hvis man tager en kat til sig på over to år og under ti år,
kan man derfor for alderens vedkommende ikke håbe på at nå til andet end en omtrentlig
vurdering inden for cirka et år.
Se alderdom.