Logo

Bevægelsesorganer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bevægelsesorganer

 

Kattens bemærkelsesværdig præcise bevægelser skyldes dens lemmers smidighed og styrke.

 

Som alle dyr af kattefamilien er katten et behændigt og hurtigt rovdyr, hvis smidige og stærke lemmer gør bevægelserne præcise og vidtspændende. Man vil bemærke forpoternes evne til at gribe fat, hvilket gør det muligt for dyret ved hjælp af kløerne at holde det fangne bytte fast. Kattens bevægelsesorganer sikrer den stor smidighed i alle gangarter (skridt, trav, galop), en bemærkelsesværdig evne til at standse op i springet, evnen til at svømme og til at klatre i træer.

 

Her må gøres opmærksom på manxkattens specielle gangart, idet den hopper lidt som en kanin på grund af bagkroppens særlige bygning.

 

Bevægelsesorganernes sygdomme

Knogler kan under opvæksten rammes af lidelser, der vedrører selve deres substans. Ægte rakitis er sjælden, men man træffer hos killingen en sygdom, som ofte forveksles med den: osteodystrofi, der skyldes mangelfuld ernæring under afvænningen, forværret af processer i biskjoldbruskkirtlen. Denne lidelse medfører stærk deformitet af lemmerne og rygsøjlen. Dyr, der rammes heraf, har som regel vanskeligt ved at springe og kommer til skade ved den mindste lidt bratte bevægelse.

 

Hos den voksne kat kan man støde på osteofibrose samt generel arthrose (gigt). Arthritis er en ledinfektion, der giver stærk smerte og halten. Bliver den ikke ordentligt behandlet, kan den medføre arthrose og gøre de inficerede led stive. Man træffer undertiden på væskende arthritis, der skyldes et bidsår i nærheden af et led.

 

Nogle af de hyppigste ulykkestiljælde er benbrud, der som oftest er en følge af fald fra stor højde. Bortset fra brud på rygsøjlen, der anses for uhelbredeligt, behandles de med gipsforbinding eller med kirurgiske metoder (osteosyntese).

 

Forstuvninger (forstrakte ledbånd) og luksationer (ledskred) er sjældnere. l sidstnævnte tilfælde er det undertiden vanskeligt at genoprette ledforbindelsen uden operation.

 

Senerne kan forstrækkes, skæres over, eller blive betændte (senebetændelse). Musklerne kan være blevet revet itu eller skåret over i et slagsmål eller af en skarp genstand; sener og muskler kan sammensys efter en omhyggelig bortrensning af alt dødt og snavset væv.

 

Lammelser i baglemmerne kan skyldes brud på rygsøjlen eller infektioner i rygmarven (myelitis), men ses undertiden også efter intramuskulære injektioner i lårmuskulaturen og fortager sig i så fald i løbet af 10 til 14 dage.

 

Se anatomi.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.036 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her