Strålende hvid pudret med sort giver pelsen på denne
sorttippede britisk korthåret overjordisk skær.
Som chinchillaperseren har den tippede britiske korthårskat
en svag pudring af en anden farve i den yderste spids af deres ellers hvide
pels og på halespidsen. De deler også den klassiske chinchillapersers
karakteristiske og bemærkelsesværdige sorte øjen- og næsekontur. Tippingen - der
kan være sort, blå, rød, creme, chokolade, lilla eller tortiefarver - er blot
en antydning, der giver en fornemmelse af farvespil, når katten bevæger sig.
Effekten kan være koncentreret i et eller to områder, så der fremkommer en
skygge af en plet på sider, ryg eller som ringe på benene. Et
bemærkelsesværdigt træk ved de sort- og golden tippede britisk korthår er deres
strålende grønne øjenfarve.
Golden tipped har i modsætning til andre tippede
korthårskatte en varm gylden/abrikos underpels med sort tipping. Den tippede
farvetegning blev udviklet som et resultat af en kompleks krydsning af katte
med silvergener, der afgjorde underpelsens farve, med blå og smoke. Den udgave
af den tippede effekt, der ikke er non-agouti, frembringer smoke, der ser ud
til at være gennemfarvet eller ensfarvet, indtil hårene skubbes tilbage, så der
afsløres en overraskende silver underpels. Smoke britisk korthår opdrættes også
i det samme store udvalg af farver.
En goldentipped britisk korthår er faktisk gylden med sort
tipping. Denne killing har de tydeligt omkransede øjne, der er karakteristisk
for tippede varianter.
KENDETEGN
Pels: kort,
tyk, fin
Øjne: runde; kobber til gyldne; grønne i sort- og
goldentippede
Andre træk: rundede ører; kort næse; store runde poter; næsespejl
og trædepuder lyserøde og/eller sorte
Soignering: let frisering
Temperament: kammeratlig, frihedselskende