Burmeseren har et robust nervesystem og affinder sig med
sindsro med larmende børn. Her en ærværdig blå siameser.
Denne elegante kat med den skinnende, tætliggende pels og de
gyldne øjne, begyndte først at komme frem i Danmark i løbet af 60'erne, men
vandt sig hurtigt mange beundrere. Ja, det er faktisk gået så hurtigt, at den
nu er den næst-populæreste race blandt korthårskattene - kun overgået af siameseren*.
Man må også sige, at med alle de farver, der efterhånden er fremavlet (se herunder),
er der burmesere for enhver smag.
Af temperament ligner burmeseren siameseren en del. Den er
som den meget livlig og kontaktsøgende. Den kræver megen kærlighed og kontakt,
men får den det, lønner den en også med en næsten ubegrænset hengivenhed og
trofasthed. Kan man ikke affinde sig med en nysgerrig kattepote i alle sine
forehavender, en forbløffende evne til at være til stede i alt, hvad der
foregår i familien og en endnu mere overraskende evne til pludselig at
materialisere sig oven på ens avis eller bog med en gennemtrængende spinden
skal man ikke anskaffe sig en burmeser.
Burmeseren har måske et lidt mere robust nervesystem end
siameseren og affinder sig med største sindsro med den larm og uro, der omgiver
børn. Det betyder naturligvis ikke, at den kan tåle at blive slæbt rundt, klædt
på og kørt i dukkevogn som en dukke. Vil man have en kat, der kan tåle denne
behandling, og kan eller vil man ikke give sig tid til at lære sit barn at
respektere dyr, bør man anskaffe en tøj kat. Giver man sig på den anden side
denne tid, er nok netop burmeseren meget nemt i stand til at knytte sig nært
til familiens børn.
Med sit aktive og udadvendte gemyt egner en burmeser sig
dårligt til at være alene hjemme en lang dag. Det betyder dog ikke, at
mennesker med udearbejde behøver at give afkald på at eje en burmeser.
Tværtimod kan man få megen glæde og ikke meget ekstraarbejde af at anskaffe to
katte - navnlig hvis man anskaffer to killinger* samtidig. Gør man dette, har
mange mennesker gjort den erfaring, at en siameser og en burmeser, der vokser
op sammen, danner et meget smukt par og supplerer hinanden både i sind og i
skind på en meget charmerende måde.
Standard
Burmeseren er en elegant kat af en fremmedartet eksotisk
type, som er det særlige ved denne race. Enhver lighed med siamesertypen+ eller
den europæiske korthårskats* massivitet må vurderes som en fejl.
Hoved, ører og øjnenes placering: Hovedet skal være let
rundet foroven med god bredde mellem ørerne og med kraftige kindben, der
tilspidses til en kort, stump kile. Kæben skal være bred og hagen kraftig.
Indfaldne kinder er en stor fejl.
Ørerne, der er af middel størrelse, skal sidde langt fra
hinanden, være åbne ved roden og have let rundede spidser. Ørernes yderlinie
skal følge den øverste del af ansigtet. Dette er ikke altid muligt hos
fuldvoksne hankatte, da de ofte udvikler kraftige kinder. Næsen skal ved roden
udvise et tydeligt knæk, og i profil skal hagen vise, at underkæben er kraftig.
Øjnene skal sidde langt fra hinanden og være store og klare.
Øjets øverste kant skal på orientalsk vis løbe ned mod næsen, mens den underste
kant skal være rundet. Såvel orientalske som runde øjne er en fejl.
Øjenfarve: kan være alle nuancer fra gul over chartreuse til
ravfarvet. En gyldengul farve ønskes. Der gives ikke CAC eller derover, hvis en
burmeser ikke har en god øjenfarve. (Grøn, gulgrøn eller grøn med mere blåt end
gult pigment. Øjenfarven skal være chartreuse-gul til gul).
Pels: skal være kort, fin og silkeagtig. Den skal ligge tæt
til kroppen. Den skinnende pels er et særkende for burmeseren og tegn på en god
sundhedstilstand.
Kondition: Muskuløs, med en vægt, der harmonerer med
størrelsen. Livlig og opmærksom.
Krop, ben og hale: Kroppen skal være af middel størrelse og
længde. Den skal føles muskuløs og kraftig, og være mere kompakt end den ser ud
til. Brystet skal være kraftigt og rundet i profil. Ryggen skal være lige fra
skulder til bagparti.
Benene skal være forholdsvis spinkle, og bagbenene skal kun
være en anelse længere end forbenene. Fødderne skal være spinkle og ovale i
formen.
Halen skal være lige og af middel længde, ikke tyk ved
roden, og kun spidse let mod en rund afslutning. En knude eller fejl i halens
knoglebygning udelukker certifikat.
Farve: hos alle farvevarianterne er undersiden en smule
lysere end oversiden. Hos ungdyr og halvvoksne katte er svage striber og en
lysere kropsfarve acceptabel. Enkelte hvide hår er endnu tilladt hos en i
øvrigt fremragende kat, men mange hvide hår eller en hvid plet er en
tungtvejende fejl, som udelukker certifikat.
Blå burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal være blødt
sølvgrå, ryg og hale kun en smule mørkere end resten. Der skal ligge et
tydeligt sølvskær over de rundede partier som ører, hale og poter. Næsespejlet
er mørkegråt og trædepuderne grå.
Blå skildpaddefarvet burmeser: Kropsfarven skal være en
blanding af blåt og creme uden synlige striber. Farve og fordeling er mindre vigtige
end typen, som skal være fremragende. Næsespejl og trædepuder ensfarvede eller
plettede i blåt og rosa.
Brun burmeser: Kropsfarven hos voksne dyr skal være varm,
mørk brun, som bliver lidt lysere på bryst og bug. Bortset derfra og fra en
lidt mørkere maske og ører må der ikke være skygger eller tegning af nogen art.
En meget mørk farve, som næsten grænser til sort, er en fejl. Næsespejlet skal
være varmt brunt og trædepuderne brune. Udvoksede katte, som viser en stor
kontrast mellem kropsfarve og masketegning, bør ikke premieres højt. Ungdyr og
unge katte er lidt lysere i alle farver, og en kraftigere kontrast mellem maske
tegninger og kropsfarven er tilladt. Helt unge dyr er endnu meget lysere og har
ofte striber.
Chokoladefarvet burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal
være en varm flødechokoladefarve. Ørerne og masken må være en smule mørkere,
men ben, hage og hale skal have samme farve som ryggen. Det er meget vigtigt,
at farven er jævn. Næsespejlet skal være flødechokoladefarvet, trædepuderne
veksler fra lys teglstensrød til chokoladefarvet.
Cremefarvet burmeser: Det voksne dyrs krops farve skal være
varm creme. Svage striber i ansigtet og utydelige tegninger (undtagen på maven
og siderne) er endnu tilladt hos et fremragende dyr. Ørerne skal kun være en
smule mørkere end ryggen. Næsespejl og trædepuder er rosa.
Lilla burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal være lys,
fin duegrå med et rosa skær, som giver pelsen dens ligesom falmede farver.
Trædepuderne er rosa hos ungdyr, hos voksne lavendel med et let rosa skær.
Rød burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve er lys
appelsinfarvet. En svag stribetegning kan findes i ansigtet og næsten usynlige
pletter på kroppen (undtagen på bugen og på siderne) tolereres hos et ellers
fremragende dyr. Ørerne skal være tydeligt mørkere end ryggen. Næsespejl og
trædepuder er rosa.
Skildpaddefarvet burmeser: Pelsen skal være en blanding af
brunt, creme og rødt uden synlige striber. Farve og fordeling er mindre vigtige
end typen, som skal være fremragende. Næsespejl og trædepuder ensfarvede eller
plettede i brunt og rosa.
N.B. Skildpadde og blåskildpadde er forbindelsesleddet
mellem brun/blå og rød/creme. Derfor får de ekstra points for typen, som er
vigtigere end farvemarkeringerne.
Points
Ensfarvede
Skildpadde farvede
Kropsform, hoved, hale og fødder 30 35
Kropsfarve, pelskvalitet og kondition 25 20
Hoved og ører 20 20
Øjenfarve 10 10
Øjne, form og placering 15 15
I alt 100 100
Lidt aktiv menneskehjælp kan også blive nødvendig en gang
imellem som for denne lille blå burmeser, der er kommet for højt til vejrs.
Burmeseren er en aktiv og udadvendt kat, der dårligt egner
sig til at være alene hjemme.
Burmakatten findes i forskellige farver: bl.a. blå, brun og
lilla som vist på denne side.