Der findes to typer: hud-cyster (dermoider), der findes i
hudlaget, og kirtelcyster, der kan forekomme i en hvilken som helst kirtel, som
ikke kan afsondre sit sekret på normal måde. Hud-cysterne forekommer hyppigt
hos katten. De viser sig som runde fortykkelser, dannet af en hård skal, der
indeholder en tyk brunlig væske med et talg-agtigt udseende. Nogle cyster kan
man slippe af med ved simpelt hen at knuse dem mellem to fingre, men når de er
større, må man ty til operation. Kirtelcyster er sjældnere. De viser sig især
ved spytkirtlerne. Man ser da en fortykkelse vise sig bag kæben, undertiden
under tungen, som skyldes tillukning af en spytkanal. Den eneste behandling er
bortskærelse af kirtlen.
Se hudsygdomme, operation.