Diegivning er problemløs for den sunde hunkat. Killingen
vælger sig gerne en bestemt vorte så »slagsmål« undgås.
Katten er en god mor og ammer meget samvittighedsfuldt
killingerne, til de er fem-seks uger. Hertil søger hun fred og ro. Når hun har
fået sin mad, går hun en lille tur og sørger for sine fornødenheder, og man ser
hende så skynde sig-tilbage til sit afkom for at give det mad.
Diegivningen kræver en anstrengelse af organismen, som må
udlignes med en passende ernæring, som skal være rig på kalk, proteiner af en
god kvalitet og den korrekte mængde A- og D-vitaminer. En diegivende kat bør
spise en velafbalanceret kost, da mangel på fosfor og kalk kan forårsage
kramper. Det hænder, at hunkatten efter killingernes fødsel nægter at amme.
Fænomenet er sjældent, og det skyldes næsten altid mangel på mælk på grund af
en barselssygdom, tilbageholdelse af foster eller moderkage eller en hormonal
svækkelse. Som regel kan dyrlægen råde bod herpå ved at anvende den
hensigtsmæssige behandling. Hvis hans anstrengelser trods alt er forgæves,
eller hvis katten ulykkeligvis dør under diegivningen, må man, hvis man da ikke
er så heldig, at man kan finde en amme, forsøge kunstig opmadning.
Der findes specielle mælkeprodukter som er velegnede til
opflaskning, som enten kan fås på apotek eller i specialforretning. Fodring
foregår ved hjælp af sutteflaske, med dråbetæller eller med en sprøjte. Man
giver hvad der svarer til en teskefuld syv-otte gange om dagen de tre første
uger, hvad der svarer til en spiseskefuld fem gange om dagen i den fjerde uge,
og går derefter hurtigt over til afvænningen.
Afvænningen er overgangen fra modermælk til blandet føde.
Denne begynder som regel omkring den femte uge, når man sørger for at
killingerne har adgang til passende kost og herudover behøver man ikke at
blande sig i denne helt naturlige proces.
Dersom killingerne får lov til at blive hos moderen, er de
tilbøjelige til at patte meget længe, selv når der ikke er mere mælk i
kirtlerne.
Det kan lade sig gøre at opflaske killinger, men det er et
stort tålmodighedsarbejde.
Se moderløse killinger, nedkomst.