Europæisk korthår siges at have alle andre kattes gode
egenskaber foruden en udpræget uafhængighedstrang.
I katteslægtens historie har man ikke bevaret navnet på det
ærede medlem i »Governing Council of the Cat Fancy«, som i 1925 under en
generalforsamling i foreningen rømmede sig for at klare stemmen og erklærede:
»Mine damer og herrer, der findes i England en masse katte,
hvis oprindelse man ikke kender. Vi skylder os selv at modtage disse
katteverdenens pariaer. Derfor foreslår jeg, at vi fastsætter en standard og en
point-skala for »British cats.«
Denne glemte person fortjente, at hans navn figurerede i
alle bøger om katte, for som følge af hans indgriben blev millioner af beskedne
katte til racedyr under navnet »British« i England og »Europe « i alle andre
lande, som straks fulgte Storbritanniens eksempel. Selvom man blandt de
fritlevende katte kan finde forbavsende blandinger, opstået af forbindelser med
siamesere, persere eller abyssiniere, har størstedelen af de gamle
baggårdskatte bevaret deres karakteristiske europæiske træk.
Hvorfra kommer denne europé? Man har længe troet, at den
nedstammede fra vildkatten på grund af ligheden mellem pelsen hos Felis sylvestris
og den tigerstribede europæer. I det 18. århundrede modsagde den svenske
naturforsker Linne denne hypotese. Hundrede år senere bekræftede en hollandsk
naturforsker Coenraad Jacob Temminck i et værk, helliget pattedyr, ligeledes,
at »den tamme kat er ikke en europæisk vildkat, der er blevet slave«. Et er
sikkert: at talrige bygningsmæssige forskelle adskiller de to kattedyr.
Vildkattens krop er tydeligt mere massiv, mere muskuløs, tungere. Dens vægt kan
overstige 10 kg. Dens kranium er bredere med udhvælvet profil og dens øjne
ligger dybere i hulerne. Dens ører er næsten vandrette og i dens stribede
pels" ses en grågul bund, som bliver næsten rødliggul på bugen. Halen er,
i stedet for at være lang og lige, kort og kølleformet og altid forsynet med seks
sorte ringe. Endelig finder man under poterne
en hård hornhud, som den europæiske korthårskat ikke har.
Det kan tilføjes, at vildkatten ernærer sig langt mere
uregelmæssigt samt at dens karakter og adfærd desuden gør den til et lille
temmelig genstridigt vilddyr. Man har forsøgt at opdrætte vildkatte, men det er
aldrig lykkedes at tæmme dem, selv når man tager dette udtryk i dets videste
betydning. Når dyret er blevet voksent, viser det, selv når det forekommer at
være blevet ret omgængeligt, trang til at udvide sit territorium og lære
friheden at kende. Så er der avlen. Her er der afvigende opfattelser. Det er
lykkedes at krydse vildkatten og den europæiske korthårskat. De opnåede
resultater er sterile blandingsafkom.
Eftersom den europæiske korthårskat ikke nedstammer fra
vildkatten, har man ment, at den måske kom fra Egypten, men ingen kan bekræfte
det. I dag har den i vidt omfang taget revanche for tidligere tiders mangel på
interesse, og der findes millioner af den i hele Europa. Hvordan skal man
definere den europæiske korthårskats karakter? Der er skrevet, at den ejede
alle andre katte s gode egenskaber med en særlig udpræget smag for
uafhængighed. Åbne døre øver en uimodståelig tiltrækning på den, og den
foretager sædvanligvis afstikkere. Det er virkelig Katten, der går sine egne
veje, som Rudyard Kipling og Piet Hein har beskrevet den.
Men europé'en er lige så vel i stand til at vise oprigtig
hengivenhed, ja, endog en ensidig kærlighed, ikke nødvendigvis til sin herre,
men til en ven, den har udsøgt sig. Denne fuldkomne hengivelse er desuden ikke
belemret med materielle hensyn, og de sympatitilkendegivelser. som europé'en
lejlighedsvis ødsler med, er ikke altid rettet mod den person, som giver den
mad.
Med al sin hengivenhed bliver europé'en dog i kraft af
nedarvede egenskaber stadig ved med at være en stor jæger. Selv når den er født
i byen og stadig lever der, behøver den bare at komme ud på landet - i ferien
for eksempel- for straks at genfinde sin smag for jagten, som dens fjerne forfædre
har givet den i arv.
Der siges, at europé'en mindre end nogen anden kat behøver
særlig soignering, fordi den er »renlig af naturen og vasker sig selv«. I
virkeligheden er det nødvendigt at passe og pleje den som alle andre katte.
Selve den kendsgerning, at den som regel nyder en større frihed, kræver at dens
ejer viser den mere omhu. Dyret kan komme såret hjem, enten fordi den har været
i slagsmål med sine artsfæller eller fordi den har hængt fast i et hegn.
Desuden har den langt større mulighed for at pådrage sig parasitter, lopper,
mider, osv. Selvom den ikke har mulighed for at gå ud er regelmæssig børstning
vældig godt for den.
Uddrag af standarden
Bortset fra pelsens og øjnenes farve er standarden fælles
for alle varianter af europæiske korthårskatte. Den kaldes »almindelig
standard- og gælder til 50 points, idet de øvrige 50 point s bliver fordelt på
pels og på øjne, De vigtigste egenskaber er fordelt således:
Kroppen godt og kraftigt bygget med massiv virkning. Bredt
og kraftigt bryst. Den forholdsvis korte hale er temmelig bred ved roden og
tyndere i spidsen. Benene er solide og velproportionerede, og poterne, der
hviler fladt på jorden, er velformede og runde. Hovedet er bredt mellem ørerne,
der er små, forholdsvis smalle ved roden og let afrundede i spidsen; kinderne
er stærkt udviklede, næsen kort. Hvad pelsen angår er den kort, fin og tæt, men
der bemærkes en vis tendens til at tillade lidt længere hår. Endelig er den
ønskede kondition et muskuløst dyr, der skal give indtryk af aktivitet.
Points
Krop og hale | 10 |
Ben og poter | 5 |
Hoved og hals | 10 |
Ører | 10 |
Pels | 10 |
Kondition | 5 |
I alt | 50 |
Europé, creme, blå og blåcreme Se britisk korthår.
Europé, hvid med blå
eller orange øjne
Pelsen skal være rent hvid uden spor af gult. Eksemplarer
med blå øjne er meget sjældne. Som de fleste hvide dyr med blå øjne er de
næsten altid døve. Deres øjne skal være safirblå. H vide med orange øjne er det
almindelige. Herudover findes der hvide europæere med et orange og et blåt øje
(odd-eyed).
Points
Almindelig standard 50
Farve 25
Øjne 25
I alt 100
Europé, plettet
(spotted)
De klart adskilte pletter minder om pletterne hos en ozelot.
De er altid mørkere end grundfarven og passer til denne. De dækker ikke alene
ryg og sider, men også ben og hoved helt til brystet. Størrelsen har ingen
betydning, blot pletterne er lige store og ikke løber ind i hinanden. Andre
ting - især farven - har mindre betydning.
Points
Almindelig standard 50
Pletmønstret 50
I alt 100
Europé, skildpadde
Denne variant, som amerikanerne kalder spansk kat, calimanco
eller skygge-tiger, er altid en hun. Når der viser sig en han, hvilket sker
meget sjældent, er den altid steril.
Farverne: Sort og rødt (mørkt og lyst) regelmæssigt fordelt.
Hver farve så klar og varm som muligt. Intet hvidt. Hver farveplet må være
tydeligt afgrænset. Ingen uklarhed, ingen striber, ingen stikkel hår.
Ben, fødder, hale og ører skal være lige så klart plettede
som kroppen og hovedet. En rød blis ønskes.
Øjne: Store, runde og åbne.
Orange, kobberfarvede eller nøddebrune,
Points
Almindelig standard 50
Farveskala
25
Øjne 25
I alt
100
Skildpadde med hvidt
Farverne: De tre farver sort, rødt og - creme skal være godt
fordelt og adskilt af hvidt. En lille hvid plet på hagen er tilladt, men på
ryggen bør der ikke findes nogen hvid plet. En hvid blis ønskes.
Øjne: Store, runde og åbne. Orange, kobberfarvede eller
nøddebrune.
Points
Almindelig standard 50
Farve og øjne 50
I alt
100
N.B. Der kan ikke opstilles nogen fast regel for pletternes
mønster hos skildpadde med hvidt. Det må overlades til den enkelte dommers
skøn. (Hvidt bør aldrig dominere. Det modsatte er bedre.)
Europé, sort
Det er på samme tid den mest almindelige og den mest
omstridte kat. For ikke ret længe siden blev den betragtet som et ulykkebringende
dyr, dæmoners og troldmænds ledsager.
Farve: Helt sorte eksemplarer er ret sjældne. Som oftest har
de hist og her en lille hvid plet. Killingerne fødes med antydninger af
striber, der forsvinder når de vokser til.
Standarden kræver en pels, der er kulsort helt til
hårrødderne. Der tolereres intet hvidt hår, intet rustfarvet skær.
Øjne: Store, runde og vidt åbne, orange eller kobberfarvede.
Intet spor af grønt tillades.
Points
Almindelig standard 50
Farve 25
Øjne 25
I alt 100
Europé, tofarvet
Farve: Sort, blå, rød eller creme med hvidt. Farvepletterne
skal være rene og godt fordelt. Ikke mere end 2/3 af pelsen må være farvet og
ikke mere end 1/2 hvid. Ansigtet skal have både farvede og hvide partier. Hvid
blis ønskes.
Pels og kondition: Kort og af en fin kvalitet.
Hård, muskuløs krop. Katten skal give indtryk af en aktiv
natur.
Hoved: Rundt og bredt med mellemrum mellem de små ører. Kort
næse, kraftige kinder, bred snude, kæbe og hage. Perfekt bid.
Krop og ben: Sammentrængt, med korte lige ben.
Øjne: Store og runde. Skal sidde langt fra hinanden. Dybt
orange eller kobberfarvede, eller gule.
Hale: Kort og tyk.
Points
Farve 25
Pels og kondition 15
Hoved 25
Krop og ben 15
Øjne 15
Hale 5
I alt 100
Europæiske tabbyer
Blåtabby
Foreløbig standard svarer til beskrivelse af
blåtabby-perseren med hensyn til farve og tegninger. Pointskala som hos
bruntabby europé. Certifikat gives indtil videre ikke.
Bruntabby europé
Aftegninger: Dybsorte, ikke blandet med bundfarven. Klart
afgrænset. Mønster som hos sølvtabbyen. Bundfarven: Varmt sandfarvet eller
brun, helt jævn. Intet hvidt.
Øjne: Store, runde og åbne. Orange, nøddebrune, mørkegule
eller grønne.
Points
Tegninger og øjne 50
Rødtabby europé
Tegning: Intens dybrød farve, ikke blandet med bundfarven.
Klart afgrænset. Mønster som hos sølvtabbyen. Bundfarve og tegninger så dybt
røde som muligt.
Øjne: Store og runde og åbne, nøddebrune eller orange.
Points
Aftegninger og farve 50
Sølvtabby europé
Tegning: Dybsort, ikke blandet med bundfarven, klart
afgrænset. Tre parallelle striber på ryggen, sommerfugletegning på skuldrene,
østerstegning på flankerne, to ringe på halsen.
Fremsiden af benene tigerstribet.
Halen tydeligt og regelmæssigt ringet, spidsen skal være
mørk.
På kinderne lette spiraler.
Bundfarve: Klar sølv, ren og jævn. Intet hvidt.
Øjne: Store runde og åbne. Grønne eller nøddebrune.
Points
Tegninger og øjne 50
For samtlige tabbyvarianter tillades også det tigrerede
tabbvmenster,
Europe er i nær familie med chartreux og britisk korthår.
Den findes i mange varianter, bl.a. creme, sort, hvid og selvtabbv, som vises her.
Det er en misforståelse at tro at europæisk korthår
nedstammer fra vildkatten, selvom denne skildpaddefarvede kan se meget vild ud!
Europæisk redtabby, redspotted og tigerstribet, er også
godkendt som variant.
Bruntabby europé.