Det kendte tegnefilmpar fra TV: Tom og Jerry, katten og
musen
Da katten er alt for uafhængig til at kunne bøje sig for
kravene i skuespillergerningen, ses den i stedet på lærredet som stjerne i
tegnefilm.
Allerede i laterna magica's tid spillede katten komiske
roller. Man så dem for eksempel spændt for en vogn med en rotte som kusk.
Tegneserierne kom derimod ud til et talrigt publikum. De
anvendte også katten lige fra begyndelsen og fortsatte dermed, da de gennemgik
den fantastiske forvandling til tegnefilmen. Dennes succes var umådelig i de
mørke biografsale over hele verden og blevet næsten obligatorisk tilbehør til
»hovedfilmen«.
Katten Felix blev skabt omkring 1920 af Pat Sullivan, den
sidste af de små uafhængige producenter inden for et speciale, der snart
nødvendiggjorde dannelsen af dynamiske hold, grupperet omkring en »big boss«
med en overvældende fantasi. Denne Felix var faktisk katten, ja, endog
»super-katten« for Marcel Brion, der skriver: »Når den går som et bekymret
menneske med hovedet trukket ned mellem skuldrene og poterne bag på ryggen,
bliver den utrolig som kat, uvirkelig som menneske. Den er god, gavmild,
dristig, optimistisk. Den er snedig og udholdende. Den er fuldt fortrolig med
det overnaturlige, og når den ikke omgives af det fantastiske, skaber den det
selv«.
Det var den første kat, der talte, takket være lydbåndene
(1927), et år før Mickey, som først blev berømt efter den.
Dens efterfølger, Crazy Cat, så dagens lys omkring 1930 i de
tegneserier der blev udgivet i aviserne, tegnet af Georges Herriman, men det
var først hen imod 1935, at Ben Harrison og Manny Gould gav den bevægelse og
gjorde den til stjerne i tegnefilmen. Tom og Jerry, katten og musen, der altid
er i slagsmål, men til slut bliver uadskillelige, blev skabt i slutningen af
anden verdenskrig af William Hanna og Joe Barbera.
Hvad angår Walt Disney har han ofte, når han gav katten en
plads i sit værk, ladet den mænge sig med hekse og derved fremkaldt barnlige
skræmmebilleder.
Fablernes angstfyldte mysterium genfinder man i Skønheden og
Dyret med kattekongen Karoun. I den berømte film, som Jean Cocteau har lavet
herover, er det Jean Marais, der er belemret med dens skrækkelige træk, under
hvilke det lykkes Josette Day at genkende eventyrprinsen.
Tjekkoslovakken Jasny har for »rigtig film« produceret En dag kom en kat. Det rigtige levende
dyr holder sig tæt til eventyrene, thi, berøvet nogle briller, som dens herre
har givet den, ser den folk i farver, der afslører deres egenskaber (de ærlige
i blåt, hyklerne i violet). Endnu en gang videreføres det eventyragtige.
En skuespiller må, selvom han har fire ben, lære sin
håndtering. Hunde egner sig bedre til dressur end katte, og når disse er gode
skuespillere er det så meget mere fortjenstfuldt. Det var tilfældet med Buster,
Stripey og Sam. Rhubarb, den vulgære baggårdskat, overgik dem alle i den
fremskredne alder af femten år. Den syntes at kunne gøre alt på kommando:
springe, rulle rundt, fange bolden, blive vred eller kede sig, og den lærte at
holde af vand, som så mange af dens brødre nærer afsky for.
Berettigede dette ikke dens indkomster på 1.000 dollars om
ugen? Ray Milland, Di Maggio, Audrey Hepburn, dens berømte medspillere på
lærredet synes ikke at have været jaloux ...
Endnu mere bemærkelsesværdig er måske helten i en ungarsk
film, Kati og den vilde kat; to og en
halv måned gammel befinder denne kat sig over for det imponerende kamera midt i
Radnavy-skoven.
I de canadiske skove har Walt Disney filmet Den lange rejse, en ikke mindre farefuld
færd med en siameser, ledsaget af to
hunde, en bull-terrier, der snart bliver træt, og en labrador, der har ansvaret
for en rejse mod vest, hvor den vil finde sin menneskefamilie. Den raske hund
jager en kanin; katten fanger en ørred og en agerhøne. En brav ensom mand vil
højtideligt dele sin mad med trioen, men katten, der er velopdragen, nægter at
spise på bordet, trods sulten ... Senere får en ladning bly den til at flygte
fra menneskene. Så angribes den af en bjørnemor og af en los. Derpå får
siameseren et tvungent bad i den iskolde bjergstrøm; en tømmerflåde, sendt af
forsynet, redder den. Labradoren, der
udsættes for et pindsvins pigge, får også hjælp i skikkelse
af en medfølende jæger. Efter en rejse gennem skoven i den prægtige indian
summer skal endnu 60 km i sneens ensomhed tilbagelægges
Heldigvis er eftersøgningerne sat i gang. Fantastisk? I
hvert fald en stor prøvelse for disse usædvanlig talentfulde dyr, der spiller
så »livagtigt«.
Walt Disney brugte atter siameseren som helt i Spionen med fløjlspoterne, hvis rigtige
navn er Petit Voyou (P.V.). P.V., der er en dagdriver og lækkermund af
temperament, følger efter en laksehandler og befinder sig i en lejlighed, hvor
manden efter et hold-up i en bank holder bankens kassererske, Margaret,
indespærret. Det lykkes hende at indridse ordet »hjælp- på sit armbåndsurs
kapsel, som hun fastgør til kattens halsbånd. P.V., der bliver kastet på
porten, finder sin herre, der alarmerer F.B.I. Den får så et nyt halsbånd,
denne gang forsynet med en mikrofon, således at politiet kan høre alt, hvad
katten hører. Men vil denne på ny besøge laksehandleren? Denne kriminalfilm er
et festfyrværkeri. Atter her er det dyret, som er mest naturligt.
Katten har således vist hvad den duer til som skuespiller og
lagt alle artens besnærende egenskaber for dagen. I tegnefilmen forener
katte-helten dyre- og menneskenaturen, og de rivaliserer i forslagenhed med
hinanden, når det da ikke drejer sig om liderlighed som i Katten Fritz, en
moderne tegnefilm - bestemt for voksne - hvor katten foretager sine første
skridt i filmkunstens erotiske komik.
Scene fra tegnefilmen
»Katten Fritz.«, en parafrase på det erotiske spil mellem kønnene.