Den mindste støjfrembringer en lynhurtig reaktion hos
katten, der kan høre lydbølger med meget høj frekvens - helt op til 40.000
hertz.
Lydbølgerne, der opfattes af øret, fremkalder høreindtryk og
udgør, efter deres natur, en støj, en klang eller en melodi. Katten skelner
udmærket mellem disse tre klanglige tilkendegivelser. Den skelner mellem en
støj med uregelmæssige bølger, en klang, hvis vibrationer er periodiske, og en
melodi med flere sinuskurver efter hinanden. Mange katte viser endog en tydelig
interesse for denne sidste, idet de viser tilfredshed eller i modsat fald
irritation, når de hører visse melodier blive spillet.
Det er støj, som fremkalder de stærkeste reaktioner hos
katten, jo mere uvant, jo stærkere reaktion.
Kattens hørelse er langt skarpere end menneskets, ja endog
end hundens. Kattefamilien opfatter lydbølger af høj frekvens (40.000 hertz),
som er-uhørlige for os; men især dens høre-følsomhed - det vil sige evnen til
at skelne to forskellige lyde fra hinanden, der er udstødt på samme tid og
praktisk talt samme sted - er specielt udviklet. Den gør det muligt for katten
at lokalisere sit bytte, trods bladenes raslen eller vindens susen.
Nogle katte er født døve. Denne unormalitet forekommer
hyppigt hos hvide dyr med blå øjne.
Se musikken og katten, øret.