Står man for at skulle købe kat, er det en ufravigelig
regel, at den bør købes hos en opdrætter. Kun der har De garanti for killingens
karakter og egenskaber.
»At købe katten i sækken« anses ikke for at være et bevis på
skarpsindighed, og netop valget af en kat, som vi skal dele vor tilværelse med,
kræver megen omtanke.
Meget ofte tager man en kat til sig ... medmindre det er
den, som tager en til sig. Hunkattene er så avledygtige mødre, at det som regel
er let at finde nogen, som gerne vil forære en killing bort, især da, hvis den
tilhører den store familie af »baggårdskatte«. Men hvis man vil have en kat af
en bestemt race, og især hvis man er opsat på at få et racerent dyr, må det
købes hos en samvittighedsfuld opdrætter.
På dette område kan man aldrig få garantier nok. En killing
fremtræder ikke nødvendigvis som den voksne kat den vil blive. For eksempel
fødes siamesere hvide, og kun opdrætteren kan sige, om den, han foreslår,
bliver brunmasket, blåmasket eller chokolademasket. Og hvis dyret har kort hale
eller proptrækkerhale, kan en opdrætter uden skrupler overbevise køberen om, at
det drejer sig om et racekendetegn, mens man i dag efter en lang strid er af
den mening, at siamesere bør have en lang og lige hale.
For øvrigt ønsker man - og det er meget normalt - at få et
dyr, som alt imens det bevarer de egenskaber, der hører til dets race, ikke
viser sig at være alt for nervøst, aggressivt eller overdrevent frygtsomt. Kun
en velkvalificeret opdrætter kan hos en killing påvise de tendenser i karakteren,
som senere vil lægges for dagen. Og han vil ligeledes opdage de legemlige
skavanker, der bliver synlige med alderen.
Den vordende køber må allerførst, hvis han ikke i forvejen
er en erfaren katteven, have besluttet hvilken slags kat han ønsker at
erhverve. Katteracerne er ikke så talrige, så gennemgangen er hurtigt
foretaget. Katteklubberne kan her træde hjælpende til og kan også formidle
kontakten til en eller flere kvalificerede opdrættere. Køberen har krav på, at
den kat, han køber, er indskrevet i stambogen og stamtavlen skal følge med i
købet uanset pris, hvilket også gælder, hvis man får en racekat foræret.
Denne formalitet er obligatorisk for sælger, også selvom
køber ikke ønsker at kaste sig ud i opdræt.
Prisen på en racekat er meget varierende. Den afhænger af
racen, af afstamningen og af de præmieringer som eventuelt er opnået på
udstillinger.
Endvidere er alle killingerne i et kuld ikke ens.
Opdrætteren udvælger dem og har helt og fuldt ret til at tilbyde dem til
forskellige priser.
Langhårskattene er sædvanligvis de dyreste: en killing kan
koste fra 800 til 1.200 kr. For korthårskattene kan priserne variere meget
mere, da der er meget stor racemæssig forskel på kuldenes størrelser.
Når man skal købe en killing, er det en ufravigelig regel,
at den bør købes hos opdrætteren og ikke hos en mellemhandler. Dette fænomen er
heldigvis ikke særlig udbredt for kattes vedkommende, men man kan i sjældne
tilfælde træffe killinger hos en dyrehandler. Man kan roligt regne med, at en
opdrætter, der overlader sine killinger til en dyrehandler uden i øvrigt at
interessere sig for deres videre skæbne, heller ikke har vist dem tilstrækkelig
omsorg under opvæksten, og de kan glimrende trækkes med følgerne af denne
dårlige start resten af livet, uanset hvor omhyggeligt de plejes.
Er man så kommet hjem hos opdrætteren, bør man se stedet an.
Det er jo klart, at ikke alle steder kan være lige gode. Nogle af dem er måske
endda så dårlige, at man bør gå igen uden killing. Der er forskellige ting, man
skal se efter: Først og fremmest skal killingerne se sunde ud. øjnene skal være
klare og må ikke løbe, næsen skal være ren og tør, pelsen skal virke sund - en
mat og tottet pels tyder på en dårlig almentilstand.
Psykisk skal killingen virke tillidsfuld og livlig. Her skal
man tænke på, at ønsker man en kat, der først og fremmest skal være ven og
husfælle, bør man nok købe killingen hos en opdrætter, der har sine killinger
til at færdes frit i stuerne. Selvfølgelig er sådanne killinger anderledes vant
til at trives blandt mennesker og med den uro, der altid findes i en familie.
Desuden bør man altid forlange at se moderen og de andre
katte hos opdrætteren. En god opdrætter har intet at skjule og viser gerne sine
katte frem. Ved at se dem og snakke med dem kan man hurtigt få et indtryk af
den fysiske og psykiske almentilstand blandt kattene.
En katteudstilling er et glimrende sted at besøge, hvis man
vil se på de forskellige racer og danne sig et indtryk af dem, inden man
bestemmer sig. Det er også et vældig godt sted at få kontakt med opdrættere og
tale med dem om deres yndlinge, men det er ikke det rette sted at købe
killinger. Hvis man falder for en killing på en udstilling, kan man aftale med
opdrætteren at se den senere i hjemmet.
På den måde får man selv stedet at se, og det er meget
mindre belastende for killingen, end hvis den kommer til sit nye hjem direkte
fra en udstilling.
Endelig skal nævnes, at man både for sin egen og killingens
skyld under ingen omstændigheder bør tage den fra moderen før den er 10 uger
gammel, da man ofte er udsat for, at en iøvrigt renlig killing bliver urenlig,
hvis den kommer for tidlig hjemmefra.