Den smitsomme luftvejsbetændelse eller Rhinotracheitis
virale (populært kaldet katteinfluenza) er en sygdom af epidemisk karakter, der
udelukkende angriber katte. Den kendetegnes ved en voldsom begyndelse: høj
feber, bindehindebetændelse, rindende øjne, løbende næse ledsaget af kraftig
nysen.
De vira (Feline picorna virus og Feline rhinotracheitis
virus), som fremkalder lidelsen, som også er smitsom i udendørs miljø, påvirkes
ikke af antibiotika. De findes i næse- og øjenafsondringerne hos de syge dyr, i
mandlerne, i halsen, ja, endog i deres lunger. Den naturlige overførsel af
sygdommen sker, når en smittet kat nyser. Da gentagne nyseanfald er et af de
første symptomer på sygdommen, smittes andre katte meget hurtigt, specielt når
kattene er lukket inde i nærheden af hinanden. For de katte, der løber frit
omkring, sker smitten ofte i forbindelse med slagsmål. Katte, der slås, har i
virkeligheden den vane at spytte på hinanden, og virus går således fra den ene
til den anden. Når man desuden tager virus' overleven i udendørs miljø i
betragtning, udspreder en omstrejfende kat i høj grad denne sygdom, som især
optræder forår og efterår.
Det er især killingerne, der rammes af den smitsomme
»katteinfluenza«. De voksne dyr har bedre modstandskraft, og kan være delvis
immune, når de først har haft sygdommen og har overlevet den.
Hos den smittede kat viser sygdommens første symptomer sig
fra to til fem dage efter, at den har fået virus'en (inkubationstiden).
Sygdommens udvikling og alvor varierer meget hos de enkelte individer. I de
mest godartede tilfælde varer lidelsen fra fem til ti dage; i alvorligere
tilfælde varer den op til seks uger, og døden kan indtræffe som følge af
forskellige komplikationer.
I sygdommens begyndelse bliver ejerens opmærksomhed henledt
på den ved dyrets nysen. Det er afkræftet og febrilsk. Ofte savler det
voldsomt. Dets temperatur kan stige til 40,5 °C i flere uger.
Afsondringer flyder ud af øjne og næse, ledsaget af
voldsomme nyseanfald. Efter nogen tids forløb opdager man betændelsessår i
munden og på tungen; luftrøret angribes, og gult pus viser sig i øjne og
næsebor. Selvom antibiotika ikke virker på denne virus, kan de være gavnlige
for at undgå komplikationer i form af bakterielle infektioner. Det er også
nødvendigt at styrke kattens almentilstand med vitaminer og med
væskeindsprøjtninger, så den får chance for at forsvare sig mod sygdommen.
Hidtidige vacciner mod denne virus har kun haft begrænset
succes da immuniteten har været meget kort, men det ser ud til at nogle af de
mest moderne bredspektrede vacciner kan blive af stor værdi i bekæmpelsen af
denne sygdom.
Se kattesyge, vaccination.