Kløerne

Kattens kløer, der er fladere, mere krumme og skarpere end hundens, er særdeles fuldkomne instrumenter, som dyret bruger både til at gribe fat med og til forsvar. Desuden kan de bevæges, det vil sige, at katten kan trække dem ind og vise dem efter behag. Denne evne har affødt kendte udtryk som: »trække kløerne ind- og »vise kløer«, udtryk, der både bruges i egentlig og i overført betydning for at udtrykke fordragelighed og aggressivitet.

Anatomisk er kloen den hornede del for enden af tåen. Den består af et stift hylster (den egentlige klo) der omgiver en marvkanal. Hornlaget, som får kloen til at vokse dannes ved basis af kloen. Klo-hinden dækker det tredje led og holder klo-hylsteret på plads. Dirigeret af kraftige muskler og sener løfter kloen sig i hvile og skjules i en hudfold, der tjener som hylster for den.

På grund af denne specielle anatomiske opbygning berører kattens kløer ikke jorden, når dyret bevæger sig, og slides derfor ikke ned på samme måde som hundens kløer. For at kløerne til stadighed kan bruges efter deres hensigt, må katten slibe dem mod et hårdt materiale som fx træ eller kraftig stof. Dette gør den samvittighedsfuldt, hvilket katteejere, som er tvunget til at have katten indendørs uden mulighed for at slippe den ud i det fri, må indstille sig på. Dette afhjælpes lettest med et kradsetræ (helst flere fordelt over flere rum), hvorimod nedklipning ikke løser problemet, da katten så vil gøre en ekstra indsats for at få kløerne skarpe igen.

Katten kan dog også opereres, og der findes to former for operationer, som kan gøre kattens kløer uskadelige. Den første består i, under totalbedøvelse at overskære de sener, der løfter kløerne, da de så er ude hele tiden og slides ned på samme måde som hundekløer, når dyret bevæger sig. Den anden, som også foretages under totalbedøvelse, fjerner selve klodelen ved at bortoperere tredje led på højde med ledforbindelsen; katten har så slet ingen kløer mere.

Begge operationstyper er lemlæstende såvel fysisk som psykisk, da de forringer kattens evner til at klare sig, og burde evt. kunne undgås ved fornuftig brug af egnede kradsesteder.

Byld ved roden af en klo.

Kløerne er samlingssted for svampe og mikrober som kan trives i de hudfolder, der tjener som hylster. Herved kan der opstå infektioner omkring kloleddet og disse kan naturligvis spredes til andre partier af kroppen når katten kradser sig, eller til andre levende væsener som ved et uheld kommer for tæt på en katteklo. Omstrejfende katte er tit udsat for, at et led forstrækkes, når de hænger fast med en klo i en forhindring. Det sker også, at de river deres kløer til blods i fortvivlede forsøg på at komme op af et hul med glatte vægge, som de ved et uheld er faldet ned i.

Holde fast og gribe er netop, hvad kløerne skal bruges til.

Uden klør var flugten aldrig lykkedes. Europæisk kat højt til vejrs.

Se pote.