Karat'en stammer fra Thailand, hvor den har været kendt i
flere hundrede år under navnet Si-Sawat.
Der er ikke nogen uenighed om koratkattens oprindelsesland.
Hvilke argumenter der end kan fremsættes om siameserens oprindelse, er dette en
kat, som afgjort kommer fra Thailand, hvor den kaldes Si-Sawat og har været
kendt i flere hundrede år. Lejlighedsvis er der dukket eksemplarer op i den
vestlige verden, men racen var ikke rigtigt kendt uden for Siam, før end et par
blev ført til Amerika i 1959. De blev her godkendt som en særskilt varietet i 1966
og er nu også ved at blive kendt i Europa.
I Thailand anses koraten for at være en lykkebringende kat
(Sawat betyder lykke og velstand) og den er højt værdsat af folk på
Korat-Plateauet. Ifølge Jean L. Johnson, som under seks års ophold i Thailand
ikke var i stand til at købe en, blev de »kun foræret væk til højtstående
embedsfolk, som tegn på agtelse og hengivenhed«. Senere lykkedes det nogle
venner at få et avlspar, som blev sendt til mrs. Johnson, efter at hun var
vendt hjem til Amerika, hvor de startede en vestlig gren af familien. I deres
hjemland er hannerne kendt som store slagsbrødre, men de kan også være gode
fædre og leve lykkeligt sammen med deres hun og killinger.
De kan være langt mindre tolerante over for katte, de ikke
er nært knyttet til. I hjemmet er deres temperament roligt og intelligent, og
de ønsker at tage del i alt, hvad der foregår. Men de bryder sig ikke om
pludselige høje lyde, og katte, der skal på udstilling, bør vænnes til støj og
forstyrrelser som killinger, ellers bliver de meget nervøse på udstillingen.
Koratkatten er ikke godkendt i FIFE-området, og der er megen modstand mod at
gøre dette, da man fra mange sider mener, at der i forvejen er tilstrækkeligt
med blå katteracer.
Standard
Det er en middelstor, kraftig og muskuløs kat med en
temmelig lavtliggende krop og en afrundet ryglinje.
Den middellange hale er tyk ved roden og tilspidses ud mod
den afrundede ende. Ansigtet er tiltalende hjerteformet med masser af plads
mellem de meget store øjne, en bred flad pande og en veludviklet, men ikke
skarpt tilspidset snude. Der er et let stop mellem pande og næse, og hos
hannerne er der en fordybning midt på panden. Ørerne er store med afrundede
spidser.
Koratens tætliggende pels har en sølv-blå farve, der ikke
ligner nogen anden races, uden hvide pletter eller aftegninger selv på
killingernes pels. Et gammelt siamesisk digt beskriver pelsen som »glat med
rødder som skyer og spidser som sølv«. Næsespejl, læber og trædepuder er
mørkeblå eller lavendelfarvede, og trædepuderne kan have et rosa skær.
Killingernes blå øjne bliver først ravfarvede og får så en skinnende
grøn-gylden farve.