Logo

Kropsbygning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kropsbygning

 

Som hos alle de små dyr af kattefamilien beherskes kattens kropsbygning af harmoniske og ligevægtige former og giver indtryk af styrke og smidighed. I modsætning til hundene har kattene alle nogenlunde de samme mål, og de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige racer er ikke særlig store. Det er derfor af væsentlig betydning, at de karakteristiske træk hos hver enkelt race beskrives med stor nøjagtighed. Hovedet kan have tre former: det er trekantet hos katte af orientalsk afstamning af siameser-typen, rundt hos den europæiske korthårskat, rundt med fladtrykt ansigt hos perserne. Ørene er af vekslende størrelse, men de er altid trekantede, oprejste (undtagen hos folded ear) og fremadrettede. Panden er mere eller mindre hvælvet og mere eller mindre bred. Øjet kan være rundt, ovalt eller mandelformet og farven på iris (regnbuehinden), der passer til pelsens farve, har ofte stor betydning. Kroppens proportioner, set som helhed, gør det muligt at skelne mellem massivformen (perser, chartreux), mellemformen (europé) og slankformen (siameser og abyssinier). Ryggens (eller oversidens) linje, sidernes runding, flankernes udbuning er kriterier, som der ikke kan ses bort fra. Endelig vurderes pelsens kvalitet, hårene og underlagshårenes egenskaber.

 

Se anatomi, standard.

 

Kropsbygning

Den massivformede kat har et rundt hoved og en firskåren krop som hos denne British blue.

 

Kropsbygning

Den orientalske kropstype ses tydeligt hos den tabbymaskede siameser.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.962 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her