Leukose er en kræftagtig formering af de hvide blodlegemer,
der skyldes en ændring i de organer som frembringer dem. Den kan vise sig ved
unormal vækst af forskellige kirtler, især synligt i niveau med hals og strube,
samt ved alvorlige symptomer i almindelighed: afmagring, træthed og svækkelse.
Diagnosen kan først stilles med sikkerhed efter en analyse af blodets
sammensætning, der viser en betydelig forøgelse i antallet af hvide
blodlegemer. Når sygdommen har udviklet sig et stykke tid formindskes antallet
af røde blodlegemer ligeledes (anæmi).
En mikroskopisk undersøgelse af blodet gør det også muligt
at konstatere tilstedeværelsen af unormalt udseende celler som stammer fra
knoglemarven. Denne sygdom er på nuværende tidspunkt uhelbredelig. Dyret svækkes
efterhånden, og døden er uundgåelig. Man ved nu at katteleukæmi skyldes en
virus: Feline leucemia-Virus, ofte forkortet FeL V.
Om smittefarligheden ved man endnu ikke tilstrækkeligt, men
det ser ud til, at smittestoffet fortrinsvis overføres i forbindelse med
diegivning, parringer og i moders liv, idet den gravide hunkat kan smitte sine
endnu ufødte killinger.
Virus udskilles gennem spyt og til dels gennem afføring og
urin. Kattebid kan derfor være en mulig vej til smitteoverførsel fra kat til
kat fx i forbindelse med parringer. Smitteoverførsel til mennesker er aldrig
set, heller ikke til mennesker, der er blevet bidt af viruspositive katte.
Fra det tidspunkt, hvor en kat er blevet smittet, til
sygdommen bryder ud er katten en såkaldt positiv smittebærer. Det er nu muligt
gennem en immunflourescensteknik, de såkaldte IF-tests, at afsløre de positive
smittebærere. Prøven kan udføres på blodudstrygningspræparater på Statens
Veterinære Seruminstitut i Århus. Man må huske at en sådan prøve er behæftet med
en del fejl og man står sig ved at få gentaget den, såfremt man har mistanke
om, at den har vist forkert.
Har man en positiv virusbærer bør den enten aflives eller
isoleres fra andre katte; samtidig må man sørge for at teste sine øvrige katte,
samt kontrolteste dem igen efter en karantæneperiode på 3 måneder.
Se bughindebetændelse, kredsløbet.